Opskrifter

Flæsketærte

Tirsdag, 10. december 2013af Redaktion
God og mættende tærte med svinekød

Ingredienser til flæsketærte

(4 pers.)

1 færdig tærtebund
500 g hakket svinekød
1 spsk. olie
1 hakket løg
2 spsk. konc. tomatpuré
1 dl vand
2 spsk. HP Sauce
2 tsk. oregano
1 tsk. salt

1 knsp. peber
1 dl cremefraiche
1 æg
80 g chorizo pølse
50 g revet cheddar

Tilbehør
Råkostsalat f.eks. med gulerødder og rødkål

Fremgangsmåde til flæsketærte

Rul tærtedejen ud og læg den i en smurt tærteform, der er ca. 26 cm i diameter. Svits kød og løg i olien, tilsæt tomatpuré, vand, HP Sauce og krydderier og lad kødsovsen simre i 5 min. Kom kødsovsen i tærtebunden, rør æg og cremefraiche sammen og fordel det over kødsovsen. Skær chorizoen i tynde skiver og læg dem på tærten, drys med ost og bag tærten ved 200° i 25 min. Servér med en grov råkost.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Efterårstærter uden bund
Skipperlabskovs


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)