Strik disse to søde nissekærester

Søndag, 7. november 2010
Design: Marianne Aggebo
Dette nissepar er nemt at strikke og pynter i hjemmet. Alle dele til både krop og tøj strikkes på to pinde og sys sammen.
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager
  • Højde: 30 cm.
  • Materialer: "Ocidea" (100% akryl/50 g = 124 meter): 2 ngl rød, 1 ngl grå, 1 ngl hvid, 1 ngl hudfarve og en rest sort. Strikkep nr. 3. Rester af brunt strømpegarn til hår. DMC Moulinégarn i rødt og brunt. Polyestervat.
  • Garn fra Oehlenschläger.
  • Strikkefasthed: 13 m = 5 cm i glat.n NISSE

Sådan strikker du nissekæresterne

Ben (2 ens): Slå 15 m op med sort. Strik 20 p frem og tilb i r (= sko). Skift til hvid og strik 7,5 cm glat. Luk af. Strik det andet ben.

Krop + hoved (2 ens = forside/bagside): Slå 20 m op med hvid og strik 4,5 cm glat, derefter 2 p rib (1 r, 1 vr). Skift til hudfarve og strik 5 cm lige op. Tag 3 m ind jævnt fordelt på næste p (til hals). Strik 5 cm glat (= hoved) og tag på flg. p 4 m ind. Så 1 p uden indt og på flg. p 3 m ind, 1 p uden indt og på næste p strikkes 2 r sm p ud. Luk af.

Arme (2 ens): Slå 20 m op med hudfarve. Strik 6 cm glat og tag på næste p 2 m ind (til hånd). Strik 2 cm glat, så 2 r sm på næste p og luk af.

Sådan strikker du tøjet til nisserne

Sweater ryg/forstk (2 ens): Slå 18 m op med rød og strik 6 p rib (1 r, 1 vr) og tag på sidste p jævnt ud til 26 m. Strik 2 p glat, derefter mønsterbort: Strik skiftevis 1 m grå og 1 m rød på de flg. 3 p (forskudt). Strik videre med rød, til arb måler 7 cm. Så 12 p mønster, skiftevis 1 m rød og 1 m grå (som før). Forts med rød og strik 4 p rib, 1 r, 1 vr, men tag samtidig ind til 18 m på 1. p. Luk af.

Ærmer (2 ens): Slå 18 m op med rød. Strik 4 p rib og tag på sidste p jævnt ud til 22 m. Strik 2 p glat med rød, derefter 3 p mønsterbort. Forts med rød, til arb måler 7 cm. Luk af.

Bukseben (2 ens): Slå 16 m op med grå og strik 2 p rib. Forts i glat, men tag samtidig ud til 24 m jævnt fordelt på 1. p. Strik 7 cm lige op. Slå på de næste 2 p 2 m op i begge sider (= 28 m). Strik lige op, til arb måler i alt 12,5 cm. Strik 4 p rib, men tag ind til 18 m på 1. p. Luk af.

Nederdel: Slå 66 m op med grå. Strik frem og tilb, først 4 p r til kant. Forts i glat: 2 p grå og derefter mønsterbort (som forneden på sweater). Forts i glat med grå, først 3 p lige op, derefter indt: ?Tag på næste p 8 m ind, jævnt fordelt, så 7 p uden indt?. Gtg ?-?, til der er 42 m tilb. Når arb måler 8 cm, tages ind til 36 m, derefter 4 p rib. Luk af.

Hue: Slå 50 m op med rød og strik frem og tilb, først 6 p rib. Forts med glat, til arb måler 5 cm. Tag på næste p 5 m ind jævnt fordelt. Gtg disse indt efter 3 p, og igen efter 2 p og 1 p. Strik 1 p uden indt og så 2 m sm på hele næste p. Luk af.

Montering: Pres delene let fra vr-siden. Sy de 2 dele krop- og hoveddele sm, r mod r, men lad en åbning stå i siden. Sy ben- og armsømme, men ikke foroven. Vend retten ud på alle dele og fyld vat i. Sy arme og ben på kroppen. Sy rynketråd om håndled og hals. Buk evt. de nederste 2,5 cm om til fod og sy et lille læg. Sy bukser, hue, nederdel og sweater sm. Buk halsens rib om mod vr-siden og hæft med små sting.

Hår: Vind garn om et stykke pap til korte eller lange løkker. Sy dem fast på toppen af hovedet, klip løkkerne op og studs længden. Bind rottehaler til pigen (rød sløjfe af snoet Moulinégarn).

Ansigt: Brodér mund og øjne med Moulinégarn.