Opskrifter

Krydret kyllingegryde

Onsdag, 2. april 2014af Redaktion
Smagfuld aftensmad med kylling, chorizo og grønt

Ingredienser til krydret kyllingegryde

(3 pers.)

400 g kyllingefilét
Olie til stegning
250 g champignon
2 løg
50 g chorizopølse
1 tsk. hele rosenpeber
3 stilke bladselleri
1 spsk. tomatpuré
2 dl grønsagsbouillon
1½ dl fløde
100 g ærter
1 tsk. salt
1 spsk. majsstivelse
½ bdt. persille

Tilbehør
Ris

Fremgangsmåde til krydret kyllingegryde

Skær kyllingen i mundrette stykker og brun dem i olien. Skær løgene i tern. Skær champignonerne i skiver og svits dem let sammen med løgene. Tilsæt chorizopølsen i tern, hele rosenpeber og bladselleri i skiver og lad det svitse med et par min. Tilsæt tomatpuré, bouillon og fløde og lad retten simre i 15 min. Tilsæt ærterne og jævn retten med majsstivelse rørt ud i lidt vand. Smag retten til og servér den med kogte ris og drysset med hakket persille.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Citron-ingefærkylling
Estragonkylling