Pasta med kylling, skalotteløg og peanuts
Opskrift på pasta med kylling, skalotteløg og peanuts
(2 pers.)
200 g pasta
2 skalotteløg
200 g broccoli
2 kyllingefileter
Salt og peber
1 spsk. olivenolie
1 rød peber
2 spsk. chilisovs
2 spsk. soja
2 forårsløg
50 g peanuts
3 stilke koriander
Prøv også: Pasta med gorgonzola, valnødder og spinat
Sådan laver du pasta med kylling, skalotteløg og peanuts
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Pil løgene og skær dem i både. Del broccolien i buketter. Kom begge dele i pastaen, de sidste 2 min. den koger. Hæld vandet fra pastaen, når den er færdig.
Bank kyllingestykkerne flade, drys dem med salt og peber og steg dem i olien ca. 10 min., til de er gennemstegte.
Rens peberfrugten og skær den i tern. Steg den med kyllingen de sidste 5 min. Bland chilisovs og soja og vend pastaen med det grønne heri.
Skær kyllingen i strimler og vend dem med peberfrugt og peanuts. Drys med skiver af forårsløg. Pynt med korianderblade.
Prøv også: Pasta med ærtepesto og bacon