Jeg kunne godt trænge til et input fra en udenforstående – og med dig er man sikker på, at du ikke holder noget tilbage, så man får alle nuancer med.
Sagen er, at jeg virkelig har et problem med min kærestes fætter og faktisk ikke har lyst til at bruge min tid på ham. I tidens løb har han trådt meget på mig og gjort mig ked af det.
De første to år, jeg var sammen med min kæreste, ignorerede han min tilstedeværelse. Han ville ikke snakke med mig, men gerne med alle andre. Jeg fik mærkelige blikke, blev afbrudt, når jeg ville deltage i en samtale, og han klappede fuldstændig i, hvis min kæreste forlod rummet f.eks. for at gå på toilet.
Nu er han begyndt at anerkende min tilstedeværelse, men det er lige før, jeg vil foretrække at blive ignoreret, for jeg kan bare ikke lide ham.
Én ting er, at han har fået mig til at føle mig som skrald i flere år, noget andet er, at han bruger uendelig meget tid på at snakke om sig selv og slet ikke har overskud til at høre på andre. Under en middag kan han fortælle den samme historie fire-fem gange, for han elsker al opmærksomhed. Derudover taler han konstant om alle sine penge og de ting, han køber.
Jeg synes, det er så usmageligt at bruge flere timer på at blære sig på den måde. Jeg er ellers ret rummelig, men når jeg er i rum med ham, sidder jeg og koger af raseri.
Min kæreste forstår mig lidt, men alligevel ikke, for han vil ikke acceptere, at jeg ikke kan fordrage hans fætter pga. den dårlige opførsel over for mig.
Fætteren kommer på besøg hos os i weekenden, og på forhånd er jeg nervøs og frustreret og har slet ikke lyst til at have ham i mit hjem. Men kan jeg tillade mig at sige fra?
Og kan jeg overhovedet forvente, at min kæreste accepterer, at jeg ikke ønsker at bruge tid med hans fætter, når jeg kan undgå det?
Hvad tænker du?
Anonym
Ned med skuldrene. Du giver din power væk. Hele nøglen til den anspændte situation ligger i de linjer, hvor du skriver, hvordan du har det flere dage op til hans besøg.
Hvorfor har du besluttet, at den mand er så vigtig, at han har den slags magt over dig? Du kan ikke lide ham. Han har behandlet dig dårligt. Han er dum at høre på. Hvorfor skal han have lov til at fylde SÅ meget i dit liv?
Fætteren er, som han er. Du behøver ikke fikse ham. Han er ikke dit projekt. Træd et skridt tilbage, når han er hos jer, lav kaffe, snak om vejret, rejs dig, når historierne gentages igen og igen. Du behøver ikke ændre ham, så du kan lide ham. Slip al den negative energi, du har bundet i ham, og brug den på noget andet og langt mere positivt.
Vi skal ikke give negative mennesker, vi ovenikøbet ikke bryder os om, lov til at suge livskraft ud af os. Folk er forskellige. Han er den, han er, og du er den, du er. Du går alt for meget ind i det.
Næste gang, han kommer, husker du på, at han ikke et projekt, du skal løse. Og lad endelig være med at gøre det til en diskussion mellem dig og din kæreste. Skal han også have lov til at forpeste energien mellem jer to? Aldrig i livet. Sænk skuldrene, min ven. Træk vejret. Sæt dig selv fri. Vi behøver ikke have et tæt forhold til alle mennesker. Slet ikke dem, vi ikke bryder os om.
Mange hilsner fra Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Jeg er bekymret for min datter
Det vigtige sammenhold
Jeg tager ud og oplever uden min mand
Julen kommer alt for tidligt
Tusinde tak for den vidunderlige udsendelse 'Demenskoret'
Min datter afviser mig
Chefens børn tager min arbejdstid