Opskrifter

Glutenfri snickers-hapsere

Fredag, 3. september 2021Af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius Tegner.Foto: Maria Fabricius Tegner.
Bag de lækreste glutenfri hapsere. Her får du opskrifterne på de skønneste snickers-hapsere.
21 min
10 personer
Bund
10 friske dadler
4 æg
150 g peanutbutter
1/2 dl mælk
Dadelfyld
250 g friske dadler
4 spsk. vand
100 g saltede peanuts
Overtræk
150 g mørk chokolade
1 spsk. kokosolie eller smør

Bund

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Udsten dadlerne. Blend dadler, æg, peanutbutter og mælk i en blender, eller kør det i en foodprocessor til en ensartet masse. Tryk den fast i en form på ca. 20 x 35 cm beklædt med bagepapir.
  3. Bag kagebunden i 18-20 minutter, og prik i overfladen med en skarp kniv halvvejs, hvis den puffer for meget op.
  4. Lad kagebunden køle helt af.
  5. Skær kanterne til, så de er skarpe, og så bunden er lige høj overalt, inden fyldet lægges på.

Dadelfyld

  1. Udsten dadlerne, hæld kogende vand over dem i en skål, og lad dem trække i 10 minutter. Blend dem i en blender, eller kør dem i en foodprocessor, til konsistensen er jævn.
  2. Fordel dadelmassen på den afkølede bund, og drys grofthakkede peanuts over. Tryk dem fast med hænderne.

Overtræk

  1. Overtræk kagen med smeltet chokolade blandet med kokosolie eller smør.
  2. Lad den sætte sig på køl, og skær ud i passende stykker.