Nu om dage kan vi blive gift og skilt med det samme – bare man har sit NemId på sig. Vi kan skifte for- og efternavne efter ønske, og vi kan endda skifte køn, næsten som det behager os, og få offentlige id-papirer på det køn, vi ønsker at definere os som.
Hvorfor er loven så sådan, at man kun må have én ægtefælle?
Man kan jo ikke nødvendigvis nøjes med at elske ét menneske ad gangen (polyamorøse forhold), og jeg tror, at nogle familier ville have godt af at have to eller flere med-ægtefæller for at kunne klare hverdagen, måske mere af praktiske årsager.
Så er der også dem, som gerne vil dele deres bo (når man dør) til flere, som betyder noget for en. Et testamente er ikke altid nok, f.eks. kan min tjenestemandspension kun gå til én person. Og så er der alt det andet i forhold til det offentlige.
Flemming Nielsen
Jeg forsøger altid at søge information og selv lære noget, når jeg får spørgsmål her i brevkassen. Med hensyn til dit brev var jeg nødt til at kontakte en historiker ved Aarhus universitet, Nina Javette Kofoed, der har speciale i kristendom.
Nina fortæller, at årsagen er, at vores land og love bygger på kristne værdier. I biblen står, at mand og kvinde bliver et kød, og at seksualiteten skal holdes mellem to mennesker. I 1866 var det dog ikke længere strafbart at være utro, men den dag i dag er utroskab stadig skilsmissegrund.
Jeg bad Nina kigge ud i fremtiden og forholde sig til de ting, som du nævner omkring et samfund med moderne familier med f.eks. en far og to mødre eller omvendt, men Nina er ret sikker på, at en lovændring på ægteskabsfronten absolut ikke er lige om hjørnet. Så Flemming, intet tyder på, at du må gifte dig med flere, så længe du bor i Danmark, hverken nu eller i den nærmeste fremtid.
I flere andre lande er det lovligt. I Danmark er det ikke ulovligt at dele sit liv med flere, men du kan altså kun være gift med en. Og svaret er ifølge Nina Javette Kofoed altså kristendommens indtog i Danmark.
Kærligheden må du gerne dele, og så må du finde de juridiske muligheder, der er for at dele dine midler også.
Mange hilsner fra Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Jeg er bekymret for min datter
Det vigtige sammenhold
Jeg tager ud og oplever uden min mand
Julen kommer alt for tidligt
Tusinde tak for den vidunderlige udsendelse 'Demenskoret'
Min datter afviser mig
Chefens børn tager min arbejdstid