Hvorfor er vinterbadere sundere end ikke-vinterbadere? Det spørgsmål var der ingen, der kendte svaret på for 10 år siden. Man antog, at vinterbaderne generelt bare levede sundere ved f.eks. at spise fornuftigt og træne. I dag ved vi, at det kan være vinterbadningen i sig selv, der holder vinterbadere sundere og mere raske end gennemsnittet.
Den nye viden kan vi bl.a. takke Susanna Søberg for. Hun er ph.d. og landets førende forsker i, hvordan kulde påvirker os. Og hun er ikke i tvivl: når vi dypper os i havet eller en sø i særligt de kolde måneder, sker der en kemisk reaktion i hjernen, der gør os gladere, mere energiske og positive. Vi aktiverer også det såkaldte brune fedt i kroppen, der forbrænder kalorier, sætter skub i stofskiftet og dermed mindsker inflammation. Det forebygger bl.a. overvægt, stress, Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
– Det er da smukt, at ét dyb i koldt vand kan sætte en kaskade af sunde effekter i gang for både krop og psyke. Effekter du både får glæde af nu og her, resten af dagen og på længere sigt, siger Susanna Søberg, der sidestiller vinterbadning med løb:
– Fysisk aktivitet er også sundt på mange områder, så vinterbadning bør ikke erstatte løb eller andre træningsformer. Vinterbadning kan være et godt supplement, og jeg forudser, at vinterbadning med tiden bliver lige så anerkendt og udbredt, som løb er i dag.
Selv om det hedder ”vinterbadning”, er der ingen grund til at vente med sin debut til december, hvor vinteren officielt indtræder, eller til januar, hvor vandet typisk er koldest, ifølge Susanna Søberg. Nej, det bedste er faktisk bare at fortsætte med at bade fra nu eller, hvis du ikke er den store bader, begynde på det nu, hvor badevandet dårligt kan blive mere behageligt.
– Jeg anbefaler, du bliver vinterbader om sommeren, så du forbliver i den gode vane og gradvist vænner din krop til temperaturforskellene. En mere blød tilgang giver den største succesrate for de fleste, siger Susanna Søberg, der mener, at sommerbadning er overset i forhold til det sundhedsmæssige, men dog ikke direkte fraråder en debut i januar, hvis du er motiveret, hjertesund og rask.
Når du dypper dig i havet eller en sø i særligt de kolde måneder, sker der en kemisk reaktion i hjernen, der gør dig gladere, mere energisk og positiv.
Du aktiverer også det såkaldte brune fedt i kroppen, der forbrænder kalorier, sætter skub i stofskiftet og dermed mindsker inflammation. Det forebygger bl.a. stress, overvægt, Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Det er nu videnskabeligt bevist.
Der er også en fysiologisk grund til at blive vinterbader her om sommeren:
– Selv om vandtemperaturen er varmere om sommeren end om vinteren, bliver det aldrig så varmt i Danmark, at du ikke aktiverer de kuldereceptorer, der aktiverer stofskiftet og udløser de gode kemikalier i hjernen, som øger dit humør. Egentlig giver det mere mening at tale om helårsbadning i Danmark end vinterbadning.
52-årige Margit Lund Hansen debuterede som vinterbader i det sydfynske øhav som ung, mest for at udfordre sig selv og have det sjovt med sine venner. Siden fulgte nogle år, hvor hun oftest badede i koldt vand i forbindelse med sommerhusture eller wellness-ophold i udlandet. Og så, da børnene var blevet større og tiden en anden, blev Margit, der bor i Taastrup, draget mod vand, fortæller hun.
– For en del år siden begyndte jeg at køre ud til strande om vinteren for at bade. Det var skønt. Så kom corona, hvor jeg som alle mulige andre fik mere tid og derfor begyndte at vinterbade oftere.
Hun fik for alvor blod på tanden, da Vallensbæk Kommune i 2021 byggede badeanstalten Valhal ved Vallensbæk Havn, tæt på Margits hjem – og helårsbadeforeningen Havet tog form. Margit og hende mand blev medlemmer og lagde fra begyndelsen mange kræfter i foreningslivet. I dag er han formand for Havet, og de er begge uddannede gusmestre.
– Jeg er engageret i foreningen på flere måder og holder meget af det sociale på tværs af generationer, men jeg kommer i høj grad også for at bade! Jeg bader hele året, men jeg prioriterer det højest om vinteren, fordi jeg føler, jeg får mere ud af det, når det er koldt, siger Margit, der ikke er i tvivl om, hvad det bedste ved vinterbadningen er:
– Glæden! Jeg bliver simpelthen glad i låget af at bade især om vinteren, og jeg tror ikke, du kan finde en vinterbader, der er gået sur hjem efter et bad. Det er umuligt, rusen og kicket kommer bare, smiler Margit, der også lovpriser den store energi, hun altid får, af at vinterbade:
– Alle burde give sig selv den store gave at prøve at vinterbade bare i en måned eller i en sæson. Om det så bare er en enkelt gang om ugen, du kommer afsted, giver det overskud og masser energi. Et pusterum fra hverdagen.
Naturen og årstidernes skiften er også en del af den gode oplevelse, fortæller Margit.
– Det er altid en positiv oplevelse at bade, selv i heftigt regnvejr, men er der solopgang eller solnedgang, oplever jeg en helt særlig ro. Det er smukt, siger Margit, der med tiden er blevet god til at vurdere vejr og vind – og dets betydning for badeoplevelsen:
– Jeg har aldrig fornemmelsen af, at det er det samme vand, jeg går ned i. Vinden veksler, nogle gange er det storm, andre gange er det havblik, og vinden har meget at sige, for den temperatur, jeg føler, når jeg går ned i vandet.
Her om sommeren bader Margit et par gange om ugen, men om vinteren er det typisk fire-fem gange. Og hun kan kun huske én gang, hvor hun bakkede ud af en badetur.
– Jeg var afsted med nogle veninder, men broen var så glat, at vi vendte om. Vi turde ikke andet. Nu har jeg købt pigsko, så jeg kan bade i al slags vejr, siger Margit.
Der er nu cirka 700 medlemmer i Margits helårsbadeklub, og flere af dem har fortalt Margit om andre fordele ved at vinterbade, end de fordele, hun oplever på sin egen krop.
– En kvinde er kommet nemmere gennem sin stresssygemelding, og min mands kollega slap af med sine smerter i armen, efter en uges vinterbadning, siger Margit, der selv oplever at være blevet mindre kuldskær efter, hun er blevet helårsbader.
– Jeg fryser stort set aldrig. Hverken når jeg bader eller i andre sammenhænge. Jeg kan jo ikke vide om der er en direkte forbindelse, men jeg tror det. Man siger også, at vinterbadning kan forebygge hjertekarsygdom, og hvis der er noget om snakken, er det godt for mig, for min mor kom på plejehjem som 67-årig på grund af en blodprop, siger Margit.
Til spørgsmålet om, om hun ville være i dårligere humør, hvis hun pludselig blev forhindret i at kunne bade regelmæssigt, lyder svaret:
– Jeg ville i hvert fald have brug for at finde noget andet, der giver mig det samme boost. Og det ved jeg ikke lige, hvad skulle være?
Fortsæt sommerens badeture eller begynd at bade nu – og resten af året. Så er du allerede inde i vanen og får en blid overgang til det kolde – og du bliver ikke snydt for sundhedsgevinster, selv om vandet er sommerlunt.
Er du sund, rask og motiveret kan du også debutere som vinterbader til vinter. Jo koldere, jo sundere.
Er du hjertepatient eller lider af ureguleret forhøjet blodtryk, anbefales vinterbadning ikke. Er du i tvivl, bør du tale med din læge, inden du bliver vinterbader.
Bad aldrig alene.
Der er rift om pladserne, men undersøg, om du kan melde dig ind i den lokale vinterbadeklub. Så får du selskab og gode råd og ofte adgang til sauna. Varmepåvirkningen mikrostresser også kroppen og er med til at genopbygge kroppens celler. Og du forebygger hjertekarsygdomme.
Der er ingen regler for, hvordan eller hvor længe, du skal dyppe dig i vandet. Du kan veksle mellem få sekunder til flere minutter.
Læs mere om vinterbadnings sunde effekter i Susanna Søbergs bøger ”Thermalist” og ”Hop i vandet”.