Pia led af tvangsoverspisning: Jeg spiste for at få ro

En dag ringede skolelægen til Pia Jespersens mor og sagde, at hun burde hjælpe Pia med at tabe sig.

Opfordringen var sikkert velment, men den blev startskuddet til en opvækst præget af kalorietælling, forbud og vejninger, fortæller Pia.

– Som 10-årig var jeg ikke glad for at spise foran andre, fordi jeg følte mig tyk og var bange for, hvad de tænkte om mig, siger Pia, der i dag er 46 år.

Hun er vokset op i Hanstholm i Thy i en kernefamilie, som ikke satte spørgsmålstegn ved de råd, de fik af sundhedsplejersker, diætister og læger.

– Det hele handlede om, at jeg skulle tabe mig. Der er ikke den slankekur, jeg ikke har været på. Det var hårdt, for mine venner var jo ikke på kur, og hver gang jeg tabte mig, tog jeg det hele på igen, fortæller Pia.

Hun forsøgte at gøre, hvad de voksne sagde, var bedst for hende, men hun fik det værre og værre med sig selv. Og i dag har Pia et bud på, hvad der egentlig var på for spil for hende dengang.

– Jeg havde det svært med følelser, var særligt sensitiv og perfektionistisk. Når jeg fik at vide, at jeg skulle lave min krop om, følte jeg, at jeg ikke var god nok. Og når jeg ikke kunne blive tynd, tænkte jeg, at jeg ikke havde nogen rygrad. Og så skammede jeg mig over dét, siger Pia.

For at kunne være i skammen begyndte hun som 10-årig at spise store mængder mad og især kiks og chokolade.

– I begyndelsen, da jeg var yngre, overspiste jeg, fordi jeg var på kur og simpelthen manglede mad. Det naturlige forhold til mad, jeg havde som helt lille, blev mere og mere smadret, og så begyndte jeg at bruge maden til at blive så tung i kroppen og hovedet, at jeg ikke kunne føle noget som helst, siger Pia og fortsætter:

– De første to bidder gav mig en lykkerus, som jeg forestiller mig, at kokain også gør. Derefter gjaldt det bare om at spise igennem. Men så kom skammen over kontroltabet, i hvert fald i de første mange år, og skammen førte til mere selvhad og kropshad. På den måde blev det en ond spiral, jeg ikke kunne stoppe, fordi jeg var blevet afhængig af min misbrugsadfærd og den ro, den gav mig.

I begyndelsen var Pias overspisninger kun i perioder, hvor hun følte sig ekstra presset, men med tiden overspiste hun dagligt.

– Jeg havde altid et lager af mad og chokolade med i tasken, hvis jeg f.eks. skulle på tur med familie eller kolleger. Så spiste jeg i smug, ligesom alkoholafhængige gemmer rødvin eller vodka strategiske steder og drikker, når de er alene, siger Pia.

Mand og børn

Da Pia var 22 år, fik hun en mand og senere tre børn, og så var det slut med at overspise foran fjernsynet i fred og ro. Nu krævede overspisningerne ekstra planlægning, for skammen forhindrede hende i at spise offentligt og foran sin familie.

– Jeg har altid holdt regnskab med, hvilke butikker jeg handlede i, fordi ingen måtte opdage, hvor meget mad jeg købte og hvor ofte. Jeg har brugt en formue på varer, jeg ikke havde brug for for at camouflere maden, jeg skulle bruge til en overspisning! Men da jeg fik familie, skulle jeg også planlægge mine overspisninger, så de andre ikke var hjemme.

Sommetider overspiste Pia i sin bil, når hun havde fri fra sit arbejde som sygeplejerske.

– Jeg følte mig ikke klar som mor eller hustru, før jeg havde taget en overspisning. Det var den måde, jeg fik fred i kroppen og hovedet på. Efter overspisningen var jeg energiforladt, men kunne være der for mine børn, siger Pia, der var nødt til at prioriterede sine overspisninger højt:

– Jeg glædede mig altid til overspisningen, som en misbruger kan hige efter sit stof. Jeg levede mig ind i den og kunne ikke stoppe den. Var der en, der ville mødes med mig impulsivt inden eller midt i overspisningen, var det ikke en mulighed at sige ja.

Indsigt og selvværd

For over 10 år siden, efter endnu en hemmelig overspisning, fik Pia tanken, at hendes adfærd ikke var normal.

– Som ung sagde jeg til mig selv, at alt ville blive godt, hvis bare jeg formåede at tabe mig, men da jeg blev ældre og fik en familie at forholde mig til, begyndte jeg at tænke, at der måtte være mere på spil end manglende rygrad.

På nettet fandt Pia frem til spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED), der på dansk kaldes tvangsoverspisning, og som er mere udbredt end anoreksi og bulimi.

– Det, jeg læste om BED, passede på mig et hundrede procent, så jeg begyndte at undersøge, hvad der var af behandlinger for BED. Og blev slemt skuffet, for dengang var der ingen hjælp at hente, siger Pia.

Hun fandt derfor selv frem til private uddannelser og kurser, som på hver deres måde klædte hende på til at forstå BED og sin egen adfærd. Pia har senest fået uddannelse inden for sundhedspsykologi og i den relativt nye tilgang i Danmark, der hedder vægtneutral sundhed.

Den handler kort sagt om at øge sin fysiske og mentale sundhed uden fokus på og uafhængig af vægttab. Intuitiv spisning, der går ud på at få et naturligt og afslappet forhold til mad, er bl.a. en del af vægtneutral sundhed. Det samme er nydelsesfuld bevægelse og kropsrespekt.

– På uddannelserne lærte jeg, at det er vigtigt at holde mig mæt, så min krop ikke er i kalorieunderskud, så jeg crawer alt muligt, jeg egentlig ikke har brug for. Det var også et vendepunkt, da jeg lærte at adskille min spiseforstyrrelse fra mig selv: Der var dén, og der var mig, siger Pia.

I dag føler hun sig fri og behøver ikke længere maden til at føle sig stærk. Hun tør endelig vise sig fra en sårbar side, fortæller hun, og tænker ikke længere så ofte på sin vægt.

– I dag har jeg et meget mere afslappet forhold til min krop og til mad. Men glemmer jeg i en travl periode at gøre de ting, der gør mig glad og godt tilpas, vender tankerne om, at alt går dårligt, fordi jeg er tyk, tilbage. Så ved jeg, at jeg skal geare ned, røre mig mere og tage lidt tid alene, siger Pia.

Tidligere vejledte hun klienter som madmentor, men i dag arbejder hun ud fra en vægtneutral tilgang til sundhed, når hun har klienter i sin praksis i Thy. Her lærer hun andre kvinder det, hun selv indså i en sen alder: Store kroppe er lige så meget værd som tynde (og alle andre slags kroppe), og sundhed afhænger ikke af kropsstørrelsen.