Overvejer du et rygestop?

Det er ikke nogen hemmelighed, at tobak er noget skidt. Hvert hiv af en cigaret indeholder ca. 70 kræftfremkaldende stoffer og 250 giftige stoffer. Og nikotin, som findes i bl.a. cigaretter, kan rent faktisk skabe lige så stor afhængighed som kokain og heroin.

Ikke desto mindre mener Charlotta Pisinger, der er Danmarks første professor i tobaksforebyggelse, at alle – også storrygere og rygere, der har røget hele livet – kan blive røgfrie. Det kræver “bare” den rette hjælp.

Samme budskab finder vi hos rådgivningstilbuddet Stoplinien.dk, hvor de bl.a. skriver:

“Hvis du får professionel rådgivning og bruger nikotinpræparater eller rygestopmedicin, har du fem gange større sandsynlighed for at blive røgfri, end hvis du forsøger et rygestop med ren viljestyrke.”

Bedre sent end aldrig

Det er ikke småting, du får ud af at skodde smøgerne, hvis vi spørger Charlotta Pisinger. Du kan forebygge bl.a. lungekræft, KOL og en blodprop i hjertet, for tidlig aldring og for tidlig død. Ja, faktisk giver et rygestop dig langt mere sundhed for indsatsen end motion, sund kost og nul alkohol – lagt sammen!

– Rygning skader hele kroppen, og samtidig har rygere ofte en dårligere livskvalitet end ikkerygere. Stopper du med at ryge, får du en enorm sundhedsgevinst, siger Charlotta Pisinger.

“Jo før, des bedre”-reglen gælder, når det kommer til antallet af leveår, du vinder. Men det er heldigvis aldrig for sent: Stopper du med at ryge som 30-årig, vinder du ca. 10 år, og derfra falder antallet af vundne leveår med alderen. Er du over 60, kan et rygestop forlænge dit liv med op til tre år.

Kvinder, der stopper med at ryge, går senere i overgangsalderen og døjer desuden med overgangsalder-gener i kortere tid end rygere. Og ikke nok med det: Jo tidligere, en kvinde stopper med at ryge, des lavere risiko har hun for at udvikle knogleskørhed i overgangsalderen, fortæller Charlotta Pisinger, der også peger på, at et rygestop får huden til at se mindre ældet ud.