Bredde: 32 cm (foldet)
Højde: 58 cm (inklusive håndtag)
Garn: Liina bomuldstwine, 18-ply, Suomen Lanka (100 % bomuld, 500 g rulle = 840 meter, Tex 30 x 18), råhvid 350 g, Molla Twine, 18-ply, Suomen Lanka, brun 350 g
Hæklenål: 2,25 mm
Hæklefasthed: 12 stm x 6 rk = 5 x 5 cm
Forkortelser: fm = fastmaske, km = kædemaske, lm = luftmaske, rk = række, m = maske, stm = stangmaske, sstm = startstangmaske
Info: Muleposen hækles frem og tilbage i stangmasker. Der hækles omkring den farve, der ikke er i brug, gennem hele arbejdet. Sørg for ikke at stramme den farve, der løber inden i maskerne. Skift farve ved det sidste omslag i den sidste maske før den, der skal hækles i den nye farve.
Hækl to ens stykker, og sy dem sammen.
Mulepose:
Begynd med 124 lm med råhvid.
1. rk: Hækl 1 stm i 4. lm fra nålen. Hækl omkring den farve, der ikke er i brug. Hækl 1 stm i de næste 7 m med råhvid, skift til brun ved sidste omslag. ☆Hækl 1 stm i de næste 8 m med brun, 1 stm i de næste 8 m med råhvid☆, hækl ☆-☆ i alt 7 gange. Hækl 1 stm med råhvid uden at hækle omkring det brune garn, og lad dette hænge på vrangsiden af arbejdet.
Der er nu 15 striber. Den første og den sidste stribe er 9 stm bred, og de øvrige striber er 8 stm brede.
2. rk: Hækl 3 lm som erstatning for den første stm på hver rk. Hækl omkring den farve, der ikke er i brug. *Hækl 1 stm i de næste 8 m med råhvid, 1 stm i de næste 8 m med brun☆, gentag ☆-☆ rk hen, hækl 1 stm med råhvid uden at hækle omkring det brune garn, og lad dette hænge på vrangsiden af arbejdet.
3.-43. rk: Hækles som 1. rk. Bryd garnet, og hæft ender.
Hanke:
44. rk: Begynd på vrangsiden 7 m inde fra kanten med råhvid. Hækl 3 lm, 1 stm i de næste 2 m, skift til brun ved sidste omslag. Hækl 1 stm i de næste 8 m med brun, 1 stm i de næste 8 m med råhvid, 1 stm i de næste 8 m med brun, 1 stm i de næste 8 m med råhvid. Hækl 1 stm i de næste 2 m med brun, hækl de næste 2 stm sammen (indtagning: Afslut de 2 stm, når der er 3 løkker tilbage på nålen, slå om og træk igennem alle løkker på nålen).
45. rk: Hækl 3 lm, 1 stm i de næste 2 m, skift til råhvid ved sidste omslag. Hækl 1 stm i de næste 8 m med råhvid, 1 stm i de næste 8 m med brun, 1 stm i de næste 8 m med råhvid, 1 stm i de næste 8 m med brun. Skift til råhvid, og hækl de næste 2 stm sammen.
46. rk: Hækl 3 lm med råhvid, skift til brun. Hækl 1 stm i de næste 8 m med brun, 1 stm i de næste 8 m med råhvid, 1 stm i de næste 8 m med brun, 1 stm i de næste 8 m med råhvid. Skift til brun, og hækl de næste 2 stm sammen.
47. rk: Hækl 3 lm med brun, skift til råhvid. Hækl 1 stm i de næste 8 m med råhvid, 1 stm i de næste 8 m med brun, 1 stm i de næste 8 m med råhvid, 1 stm i de næste 8 m med brun.
48.-65. rk: Følg diagrammet.
Bryd garnet, og hæft ender.
Hækl et stykke magen til.
Montering:
Læg delene retside mod retside, og hækl dem sammen i hver side med fastmasker.
Vend retsiden ud.
Fold 2 ½ stribe på hver del ind i hver side. Hækl bunden sammen med fm (80 m).NB! Denne søm bliver ret tyk, da der er fire lag i begge sider. Hækl derfor i det forreste maskeled på hver m. Muleposen er nu 9 striber bred med en halv stribe i hver side.
Hækl hankene sammen på samme måde. Hver hank er 2 ½ stribe bred. 21 m.
NB! Der er mange endehæftninger i dette projekt. Hækl om muligt omkring enderne, når du hækler sammen, så du slipper for at hæfte.
”Lun på løkker – Kreativ hækling til dig og dit hjem” af Molla Mills, oversat af Rachel Søgaard, 224 sider, 299 kr., forlaget Turbine.