Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL)
Passer brystmål: 75 (85) 95 (105) 115 (125) cm
Overvidde: 85 (96) 105 (115) 125 (135) cm
Hel længde midt bag: 49 (50) 51 (52) 54 (56) cm
Ærmelængde fra halskant: 65 (65) 66 (67) 67 (68) cm
Garn: Hannah by Permin
Garnforbrug:
Marineblå 880115: 7 (8) 8 (9) 9 (10) nøgler
Brun 880116: 1 (1) 1 (1) 1 (1) nøgle
Andet: 7 (7) 7 (7) 7 (7) knapper
Vejledende pinde: Rundpind (40 og 60 eller 80 cm) 3 mm og 3,5 mm, strømpepinde 3 mm og 3,5 mm
Strikkefasthed: 22 m x 30 p glatstrik med to tråde Hannah på p 3,5 mm = 10 x 10 cm
Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, omg = omgang, dr = drejet, sm = sammen, km = kantmaske, M = markør
Info: Cardiganen strikkes oppefra og ned i dobbelt garn. Bærestykket strikkes frem og tilbage med raglanudtagninger. Ærmerne sættes til hvile, mens forstykker og ryg strikkes færdig. Derefter strikkes ærmerne.
Udtagninger:
1 m før M (udthø): Stik venstre p bagfra ind i lænken mellem 2 m, og strik den r.
1 m efter M (udtve): Stik venstre p forfra ind i lænken mellem 2 m, og strik den dr r.
Indtagninger:
Før M: Strik, til der er 3 m tilbage inden M, tag 1 m løs af, strik 1 r, træk den løse m over den strikkede, 1 r.
Efter M: Strik 1 r, 2 r sm.
Elastisk aflukning i rib:
Strik 2 m i rib. ☆Stik venstre p ind i de 2 m på højre p, og strik dem r sm, strik 1 m☆. Gentag fra ☆ til ☆, til alle m er lukket af. Når der strikkes rundt, strikkes til sidst 1 m op i den første aflukkede m på omg, og begge m lukkes af samtidig.
Bærestykke:
Slå 88 (96) 104 (108) 116 (120) m op på p 3 mm med to tråde brun. Strik 2 p frem og tilbage i rib (2 vr, 2 r) – start p med 1 r, og slut med 2 vr, 1 r (1. p = vrangside).
Skift til marineblå, og strik, til ribben måler 3 cm. Slut med en p fra vrangsiden.
Skift til p 3,5 mm og glatstrik, idet arbejdet inddeles med fire M således: 12 (14) 17 (20) 22 (24) m (forstykke), 18 (17) 15 (11) 10 (9) m (ærme), 28 (34) 40 (46) 52 (54) m (ryg), 18 (17) 15 (12) 10 (9) m (ærme), 12 (14) 17 (20) 22 (24) m (forstykke).
Tag nu ud til raglan på hver p fra retsiden i alt 25 (27) 29 (32) 33 (36) gange. Der er nu i alt 288 (312) 336 (364) 380 (408) m på p = 37 (41) 46 (52) 55 (60) m (forstykke), 68 (71) 73 (75) 76 (81) m (ærme), 78 (88) 98 (110) 118 (126) m (ryg), 68 (71) 73 (75) 76 (81) m (ærme), 37 (41) 46 (52) 55 (60) m (forstykke). Der er strikket 50 p glatstrik og 3 cm rib, og arbejdet måler ca. 20 (21) 22,5 (24,5) 25 (27) cm midt bag.
Sæt nu ærmernes 68 (71) 73 (75) 76 (81) m til hvile, og slå 15 (17) 17 (16) 20 (22) nye m op under ærmerne = 182 (204) 224 (246) 268 (290) m til kroppen. Fjern M.
Krop:
Fortsæt i glatstrik, til arbejdet måler ca. 45 (46) 47 (48) 50 (52) cm midt bag (inkl. halskantens rib) eller ønsket længde minus 4 cm til ribkanten. Slut med en p fra vrangsiden.
Strik 1 p, samtidig med at der tages 18 (20) 20 (22) 28 (30) m ind jævnt fordelt ved at strikke 2 r sm = 164 (184) 204 (224) 240 (260) m.
Skift til p 3 mm, og strik 1 p vr. Strik nu 3,5 cm rib (2 r, 2 vr) – start p med 1 vr, og slut med 2 r, 1 vr.
Skift nu til brun, og strik yderligere 2 p rib. Luk af med elastisk aflukning i rib, eller luk løst af.
Ærmer:
Sæt ærmets hvilende m over på rundp (40 cm) 3,5 mm, og saml 15 (17) 17 (16) 20 (22) nye m op i de m, du slog op til ærmegab, da kroppen skulle strikkes = 83 (88) 90 (91) 96 (103) m.
Sæt en M midt under ærmet, og tag ind på hver side af M på hver 9. (7.) 7. (7.) 6. (5.) omg i alt 12 (15) 15 (15) 17 (20) gange = 59 (58) 60 (61) 62 (63) m. Skift til strømpep, når rundp bliver for stor.
Fortsæt rundt i glatstrik, til den indvendige længde på ærmet måler ca. 41 (40) 40 (39) 38 (36) cm eller ønsket længde minus 4 cm til ribkanten.
På næste omg tages 11 (10) 12 (13) 10 (11) m ind jævnt fordelt ved at strikke 2 r sm = 48 (48) 48 (48) 52 (52) m.
Skift til p 3 mm, og strik 3,5 cm rib (2 r, 2 vr).
Skift til brun, og strik yderligere 2 p rib. Luk af med elastisk aflukning i rib, eller luk løst af.
Strik det andet ærme på samme måde.
Forkanter:
Start med at lave to små nøgler med to tråde brun, som skal bruges til forkanternes 2 første og 2 sidste m.
Venstre forkant: Med to tråde brun samles 2 m op fra retsiden på p 3 mm, derefter ca. 118 (122) 122 (122) 126 (134) m (svarende til ca. 4 m per 5 p. Maskeantallet skal være deleligt med 4 + 2 m) med to tråde marineblå og til sidst 2 m med to tråde brun.
1. p (= vrangside) strikkes således: 2 vr i brun, skift til marineblå, og strik rib (2 r, 2 vr) – slut med 2 r. Skift til brun, og strik 2 vr. Husk at sno de to farver ved farveskift for at undgå hul.
Fortsæt i rib med de to farver som beskrevet, til kanten måler 2,5 cm. Slut med en p fra vrangsiden. Strik 2 p rib med brun. Luk af i rib fra retsiden.
Markér, hvor knapperne skal sidde (7 stk.), og sy dem fast. Første og sidste knap bør sidde 4 m inde i hver side.
Højre forkant: Start med at mærke af til knaphuller ud for knapperne på venstre forkant.
Strik højre forkant som venstre forkant, men på 6. p strikkes knaphuller således: Luk 2 m af, og slå på næste p 2 nye m op over de aflukkede m.
Hæft ende.