Det er skønt at dyrke sine egne grøntsager i køkkenhaven. De smager typisk af mere end dem, man kan købe i supermarkedet, og så kan man få mange flere forskellige sorter ved at dyrke afgrøderne fra frø.
Du kan købe frøposer med frø til grøntsager fra omkring februar, og så er det bare med at gå igang. Men husk at læse på frøposen, hvornår den enkelte afgrøde skal forspires, for der er stor forskel på dem. Nogle skal i jorden allerede i marts, mens andre først skal sås i april eller maj.
Husk, at du ikke må bruge almindelig jord til at forspire i, for den er for stærk til de små spirer. Køb i stedet frø- og priklejord, som kan fås i havecentre og ofte også i supermarkdet i det tidlige forår.