Hver mandag har Marie-Louise og Kristian et ekstra barn

11-årige Sebastian Nolsø er glad for rutiner. Og dem er der en del af hver mandag eftermiddag, hvor han har sit ugentlige tre-fire timer lange besøg hos Marie-Louise Juul Jensen, hendes mand Kristian og deres to børn, Louis og Frida, på henholdsvis 10 og syv år.

Når Kristian henter Sebastian efter endt skoledag på Randersgades Skole, ved sidstnævnte, at der venter en hyggelig gåtur gennem Fælledparken og derefter masser af leg med Louis og Frida i familien Jensens lejlighed på Østerbro. Typisk står den på pudekamp, byggerier med Lego og leg med familiens to skildpadder, Tipi og Turtle.

– Som alle andre søskende kan Louis og Frida godt indimellem blive uvenner. Men vi har endnu ikke oplevet uvenskab mellem Sebastian og vores børn. Han kan faktisk være helt storebroragtig og udvise stor retfærdighedssans, hvis Louis og Frida skændes, fortæller Kristian, der er 36 år og skuespiller.

Louis tilføjer, at Sebastian er klog og ved en masse om YouTube-videoer og computerspil.

– Og så er han god til engelsk. En dag i Fælledparken mødte vi en hundeejer, der ikke kunne tale dansk. Men så spurgte Sebastian bare på engelsk, om det var i orden, at vi rørte ved hunden, fortæller Louis.

Som læseren måske har fornemmet, er Sebastian meget glad for dyr. Og en af børnenes foretrukne fornøjelser er at besøge det sted i Fælledparken, hvor byens beboere kan lade deres hunde løbe frit og lege, og hvor der er rig mulighed for nærkontakt med de firbenede.

Helt som vi plejer

Det ugentlige arrangement er kommet i stand som en del af en ordning, der har fået navnet ”Hjem til Os”. Den er sat i søen af Red Barnet i samarbejde med Københavns Kommune, og formålet er at bringe børn i udsatte positioner sammen med frivillige venskabsfamilier til gavn og glæde for alle parter.

– Sebastian har haft problemer i skolen, og jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kunne hjælpe ham. Det var skolen, der informerede mig om ordningen, fortæller hans mor, 41-årige Katja Nolsø, der er sygeplejerske og født og opvokset i Estland.

– Jeg har altid været alene med Sebastian, og hans far har aldrig været en del af hans liv. Hos Marie-Louise, Kristian og børnene er han en del af en anden slags families hverdag. Samtidig får jeg noget fritid og en mulighed for at gøre nogle ting, der ellers ikke er tid og overskud til.

Gnisten, der tændte Østerbro-familiens ønske om at blive venskabsfamilie, var en annonce, som Marie-Louise faldt over på Facebook.

– Jeg havde længe haft lyst til at kaste mig ud i noget frivilligt arbejde, og her var der endda mulighed for at gøre det hjemme og sammen med resten af familien. Herefter gik det stærkt, og i maj 2023 havde vi Sebastian på besøg for første gang, fortæller den 37-årige fysioterapeut.

Hendes ægtemand havde i forvejen lidt erfaring som frivillig.

– Det var også for Red Barnet. Jeg fulgte et ungt menneske til sin sports- og fritidsaktivitet, men måtte stoppe, da det sene tidspunkt ofte kom i karambolage med mine arbejdstider, siger Kristian, der som musicalskuespiller og medlem af teaterkompagniet Figaros primært arbejder i aftentimerne.

En venskabsfamilie forpligter sig for et år, men herefter er der ikke noget i vejen for, at kontakten mellem barnet og familien fortsætter lige så længe, parterne har lyst til det.

– Så længe det foregår i Red Barnet-regi, er vi underlagt visse regler. For eksempel må Sebastian ikke overnatte hos os. Men ellers skal vi i bund og grund gøre de ting, vi plejer. Mest af alt føles det som at have et barn ekstra, forklarer Marie-Louise.

Telefonen i tasken

En enkelt gang har familien haft Sebastian med i teatret.

– Det var musicalen ”Skatteøen”, der var på plakaten. Det er jo en perfekt forestilling til en familietur, og Sebastian var da også stærkt begejstret. Han kendte ikke sangene i forvejen, men ikke desto mindre sad han i to timer og sang med efter bedste evne, fortæller Kristian med et smil.

Stor lykke hos samtlige tre børn vakte også Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor de kunne opleve en udstilling om computerspillenes historie.

I dagligdagen er der dog væsentlig forskel på børnenes tidsforbrug i forbindelse med netop den form for underholdning.

– Hos os har vi skrappe regler for begrænsning af skærm-tid. Sebastian har betydelig mere lempelige regler og bruger en hel del mere tid på spil i hverdagen. Men hos os er det andre ting, børnene skal være sammen om, hvilket også er i tråd med de retningslinjer, vi har fået fra Red Barnet, som blandt andet siger, at de primære aktiviteter ikke skal foregå foran skærmene. Det betyder også, at hans mobil skal blive i tasken, når han besøger os. Men det er helt uden problemer, og det er vist kun sket en enkelt gang, at han har spurgt om lov til at bruge den. Børnene er altid ivrigt optagede af andre ting, siger Marie-Louise.

Sebastian har også adskillige gange hjulpet til med madlavningen i sin venskabsfamilie og har blandt andet lært at lave en af sine livretter, spaghetti med kødsovs. Og at han rent faktisk har fået sig en slags reservefamilie, bliver tydeligt, når Kristian fortæller om de samtaler, der indimellem finder sted.

– Han taler om, at der er andre børn i skolen, som holder ham udenfor og siger ting bag hans ryg. Om der er tale om egentligt drilleri, kan være svært at afgøre, men det er i hvert fald sådan, han til tider opfatter situationerne.

At skolen har været et hårdt sted at være for Sebastian i en sådan grad, at han endda har præsteret at stikke af midt i en skoledag, kan hans mor berette om.

– Han synes, der er meget larm i klassen, og han har svært ved at koncentrere sig. Og det gør det ikke bedre, at hans klasselærer har været sygemeldt gennem længere tid, og undervisningen i stedet har været overdraget til skiftende vikarer. Nu har han fået støttelærer til både læsning og matematik, og det har hjulpet meget. Men foreløbig er mandagene hos Marie-Louise, Kristian og børnene en god støtte. Ordningen giver ham nogle faste holdepunkter i hans daglige liv, som han er glad for, siger Katja Nolsø.