Opskrifter

Forloren hare med kartoffelbåde

Fredag, 22. marts 2024Af redaktionen
Få opskriften på forloren hare med kartoffelbåde. Det er både sundt og nemt.

Opskriften er til 4 personer

Energi-information pr. portion
Energi 2614 kJ/625 kcal
Protein: 35 g
Kulhydrater: 49 g
Fedt: 30 g
Kostfibre: 4 g

1 t
4 personer
Forloren hare med kartoffelbåde
500 g hakket kalv og flæsk 3-7% fedt
Salt og peber
1 løg
1 æg
1 dl mineralvand
5 spsk. rasp
6 skiver bacon
500 g bagekartofler
2 rødløg
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
Salat
1 salathoved
1 dl madlavningsfløde 8%
4 spsk. citronsaft
1 spsk. rørsukker
Salt og peber

Sådan gør du

  1. Rør kødet til forloren hare med 1 tsk salt.
  2. Pil og riv løget.
  3. Rør kødet med løg, æg, mineralvand og 4 spsk. rasp. Krydr farsen med peber.
  4. Form farsen til 4 små farsbrød og læg dem i et smurt, ovnfast fad. Drys den sidste skefuld rasp over.
  5. Klip baconskiverne i 3 stk. og læg dem over farsbrødene.
  6. Vask kartoflerne og skær dem i både. Pil rødløgene og skær dem i tykke både. Vend kartofler og rødløg med olivenolie, fordel dem omkring farsbrødene og krydr med salt og peber.
  7. Sæt fadet i ovnen ved 225° i ca. 35 minutter.
  8. Tjek om kartoflerne er møre, hvis ikke så skal forloren hare have 5-10 min. mere.
  9. Pisk fløde, citronsaft og rørsukker sammen, til det begynder at tykne. Smag dressingen til med salt og peber. Dryp fløde-citron-dressingen over salaten lige før serveringen.