Jeg er mega ensom i min sorg. Jeg holder det lidt for mig selv, for jeg tror ikke, at andre forstår det.
Sagen er, at vores søn er dømt for drab. Det var et narkoopgør, hvor det var et spørgsmål, om hvem der skulle overleve. Jeg sidder med skyldfølelse over, at vi ikke var klar over, hvor slemt det var. Og nu skal han sidde inde i mange år, og jeg er så ked af det spildte liv.
Han har to børn, og vi er så heldige, at vi stadig er en stor del af deres liv, og vi har haft den ene med på besøg i fængslet. Vi bliver også inviteret til begge børnebørns fødselsdag osv. Stor cadeau til mødrene og den enes kæreste, som behandler os godt, og vi er vellidte hos dem. Det sætter vi stor pris på.
Vi har yderligere to børn og flere børnebørn, som vi elsker, men hvor går jeg hen med min sorg? Jeg græder ofte, når jeg er alene, da min mand synes, vi skal komme videre, nu da dommen er faldet, og vi ikke kan ændre noget. Nej, men jeg vil have lov til at være ked af det, også på min søns vegne.
En meget bekymret mor
Hvor kan jeg bare godt forstå, du er i sorg.
Mange, mange tak for dit mod, og fordi du rækker ud til mig. Jeg ville ønske, jeg kunne kramme dig.
Jeg vil sende dig direkte videre til foreningen SAVN, hvor man kan få rådgivning, hvis man er pårørende til en indsat. Du kan være anonym. Der er telefonrådgivning på tlf. 28 80 60 00 alle hverdage mellem kl. 10 og 15 og torsdag frem til kl 17. Du kan også skrive til dem på kontakt@savn.dk.
Hvis din mand ikke kan rumme at tale det igennem, så søg andre steder hen. Sorg er personlig. Du har brug for støtte, og jeg tror, det vil hjælpe dig virkelig meget at tale med andre i samme situation.
Jeg håber inderligt, du får delt dine tanker og bliver mødt, set og forstået, når du søger fællesskab. Der er mange, der sidder i samme situation som dig. Grib telefonen og få vejledning.
Jeg ønsker dig held og lykke, og lov mig, at du skriver igen, hvis du skal bruge et kærligt puf til at få skabt kontakt. Bliv ved med at bevare det gode sammenhold i familien og knuselsk dine børnebørn. De har brug for dig. Græd du bare. Det må man gerne. Livet formede sig ikke, som du håbede, men du kan være med til at forme fremtiden.
Mange hilsner fra Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Jeg er bekymret for min datter
Det vigtige sammenhold
Jeg tager ud og oplever uden min mand
Julen kommer alt for tidligt
Tusinde tak for den vidunderlige udsendelse 'Demenskoret'
Min datter afviser mig
Chefens børn tager min arbejdstid