Opskrifter

Bananboller med skyr og chokolade

Fredag, 22. marts 2024Af Linn Grubbström og Camilla Biesbjerg Foto: Peter Kam
Disse bananboller med skyr og chokolade er perfekte til en hurtig morgenmad eller som en lækker snack i løbet af dagen. Med deres saftige konsistens og delikate smag vil de helt sikkert glæde dine smagsløg!
8 t og 40 min
Bananboller med skyr og chokolade:
2 modne bananer
15 g gær
2½ dl lunkent vand
1 spsk. flydende honning
175 g skyr
150 g havregryn
350 g hvedemel
1½ tsk. salt
100 g mørk chokolade
1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

  1. Mos bananerne med en gaffel.
  2. Smuldr gæren i en røreskål. Tilsæt vand, og rør rundt, til gæren er opløst.
  3. Tilsæt honning, bananmos, skyr og havregryn, og rør det sammen.
  4. Tilsæt hvedemel og salt, og rør, til dejen er ensartet. Dejen skal ikke æltes, men blot røres sammen.
  5. Hak chokoladen groft, og vend den i dejen.
  6. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen hæve på køl i mindst 8 timer.
  7. Tænd ovnen på 225°. Tag dejen ud af køleskabet.
  8. Afsæt dejen med 2 spiseskeer i 10-12 rustikke boller på en bageplade beklædt med bagepapir.
  9. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i ovnen i 15-18 minutter, til de er gyldne.
  10. Afkøl dem let på en rist, og servér dem lune, evt. med koldt smør.