Må børn hedde hvad som helst?

Jeg undrer mig over de navne, forældre vælger at give deres børn i dag. De bliver opkaldt efter krydderurter, fugle og kendisser blandt andet, hvis da ikke forældrene har valgt et håbløst gammeldags navn, som nok har til formål at sikre, at ingen andre hedder det samme, og det derved vil stå klart for enhver, at netop deres pode er helt unik.

Men jeg har altså lidt ondt af de børn, der skal vokse op og hele tiden gentage deres navne og forklare, hvad deres forældre tænkte på. Jeg mindes, at barnets navn førhen skulle godkendes, men ikke af hvem eller hvad. Men måske har det ændret sig?

Må man virkelig bare kalde sit barn hvad som helst, der falder en ind, uanset hvor tåbeligt det er?

Dbh,

Jeg er 100 procent enig med dig i, at det er helt langt ude, hvad forældre finder på at opkalde deres børn efter nu om dage. Jeg er til gengæld en varm tilhænger af at genbruge navne, som tidligere generationer har nydt godt af, og glæder mig over, at de tre mest populære drengenavne i 2023 var Noah, William og Alfred, som må siges at have nogle år på bagen. På spindesiden hitter gode gamle Frida, Olivia og Alma, og her siger eksperterne, at Else, Grethe og Ruth nærmer sig et comeback. Jeg synes, det er herligt.

Men så er der dem, som du også reagerer på, hvor forældrene ikke kan nøjes med at kigge i glemmekassen efter et godt navn til den lille ny. De vil hellere selv finde på noget, og det går ikke altid stille af sig. I 2023 blev en lille pige f.eks. døbt Shahlalai. En anden lyder navnet Vulkana, ligesom der blev givet tilladelse til at døbe nogle drengebørn: Farven, Krummi og Lalitaditya.

Og det er ikke fordi, der ikke længere findes en navnelov, som sætter retningslinjerne for, hvad der kan godkendes. De er til gengæld relativt simple: Der skal være tale om et egentligt fornavn, det må ikke være uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet, og det må ikke være upassende eller kunne vække anstød.

Det er Familieretshuset, som afgør, om et nyt navn kan godkendes. På deres hjemmeside kan man se listen over de knap 50.000 allerede godkendte fornavne, som man kan tage i anvendelse uden at søge tilladelse. Her findes selvfølgelig alle dem, vi ville kalde helt almindelige, men der er også drengenavne som Patient, Piphat og Seat, mens pigerne uden videre kan blive døbt Birrgiitte, Bitter, Talje og Tak. Det er ikke til at holde ud at tænke på, hvor træls det må være at hedde Patient, når man er sund og rask og hvor mange gange Birrgiitte kommer til at skulle stave sit navn, fordi det er stavet så tarveligt. Og stakkels Talje, hvis hun skulle være velsignet med en krop, som viser sig at have æbleform.

Jeg ved ikke, hvordan Familieretshuset finder frem til, hvad de vil godkende, men noget tyder på, at der er ret vide rammer. Gudskelov kan man for en beskeden sum og med få klik på borger.dk søge om at få et andet navn, hvis det bliver for træls at slæbe rundt på sine forældres kreativitet.

De bedste hilsner