Keld og Hilda: Ingen jul uden én på opleveren

Det er præcis 19 år siden, Keld og Hilda Heick sidst indspillede en jule-cd. Det skete i samarbejde med Familie Journal, og cd’en var vedlagt bladet som en gratis gave til læserne.

Mindet står klokkeklart i ægteparrets hoveder – ikke mindst i kraft af, at der var tale om et ægte familieprojekt, hvor deres datter, Annette, også sang med. Ja, faktisk endte deres første barnebarn, Eliot, med også at komme med. Teknikeren fangede nemlig på et tidspunkt den dengang fem måneder gamle drengs glade barnepludren med en mikrofon og prøvede forsøgsvis at lægge det på i slutningen af en sang.

Resultatet blev så sødt og sjovt, at alle var enige om, at den i dag 19 år gamle Eliot skulle med på den færdige version.

Nu har Keld og Hilda atter barslet med en jule-cd, selv om de egentlig havde svoret, at de ikke længere ville indspille cd’er.

– Vores pladeselskabsmand, Henrik Sørensen, har formået at overtale os. En stor del af vores publikum er stadig til cd’er. Og det er lykkedes Henrik at få en aftale med Dansk Supermarked. Dermed vil cd’en kunne købes i for eksempel Føtex- og Bilka-butikker, fortæller Hilda.

”Kun til jul”, som albummet hedder, er optaget i Søren Bundgaards lydstudie på det bjerg i Toscana, hvor den erfarne hit­snedker også har bopæl, og hvor mange store dansktopnavne hvert år indspiller musik.

– Der stod vi og sang julesange i august måned, griner Hilda.

En kvik knægt

Albummet rummer både elskede klassikere, som alle kan synge med på, og helt nyskrevne julesange, som Keld selvsagt har forfattet ordene til.

Sangen ”Skal du ikke være julemand igen?” er inspireret af en sjov oplevelse, der fandt sted 12. januar 2013, da parrets yngste barnebarn, Storm, fyldte fire år.

– Det var kun få uger efter jul, hvor jeg vanen tro havde klædt mig ud og spillet julemand. Eliot troede ikke på ham længere, men vi var overbevist om, at Storm stadig gjorde det. Og at dømme ud fra hans reaktion juleaften tydede alt da også på, at han havde troen i behold. Nu sad han imidlertid omgivet af fødselsdagsgaver, hvilket fik ham til at fastslå, at det næsten føltes som juleaften, siger Keld.

Øjeblikket efter fik drengen dog et drilsk smil om munden, og hans morfar blev en smule paf, da han spurgte ham, om han havde planlagt at skulle være julemand igen til næste jul.

– Sagen var den, at jeg under mit lille rollespil juleaften var kommet til at tage mine handsker af. Og i al stilfærdighed havde Storm genkendt den ring, jeg havde på fingeren og dermed regnet tingenes rette sammenhæng ud, fortæller Keld.

Som altid skal juleaften fejres hos Annette, hendes mand, Jesper, og de nu store drenge i Søllerød – fire en halv kilometer fra Kelds og Hildas hus i Trørød.

– Jesper står selvfølgelig for middagen og laver både and og flæskesteg. Hans mor kommer med de små kartofler, mens jeg leverer rødkålen. Nogle år medbringer jeg også risengrød til risalamanden, siger Hilda.

Med Eliot på trommer

Op til jul er der naturligvis adskillige julekoncerter i ægteparret Heicks kalender.

– Grundlæggende har vi to typer af arrangementer på tapetet. Dels er der kirkekoncerterne, hvor repertoiret især består af julesalmer, og hvor Keld og jeg desuden fortæller om julen i vores barndomsår. Og dels er der nogle koncerter i lidt bredere forstand som det musikalske indslag ved julefrokoster på hoteller og kroer, hvor ”Et barn er født i Bethlehem” nok ville gøre sig knap så godt. Vi har vores trofaste pianist Mickey Pless med os rundt, og for første gang skal Eliot også være med. Han er en dygtig trommeslager og har blandt andet i flere år spillet i Tivoli Garden, så han skal spille trommer og lave klokkeklang, fortæller den unge mands stolte mormor.

Jul er ensbetydende med familiehygge, og derfor har familien også en fast tradition, der altid er henlagt til enten den 22. eller 23. december, når julefreden er meget tæt på at sænke sig.

– Vi begynder som oftest med en tur i hestevogn i Dyrehaven. Til turen har vi medbragt kaffe, gløgg, hjemmebagte boller og småkager. Bagefter har Annette sørget for at arrangere et eller andet, som vi andre aldrig ved noget om på forhånd. Og det hele slutter med en frokost. Gennem årene har vi blandt andet været på Det Kongelige bibliotek og forske i vores slægter. Vi har været på rundtur til københavnske kirker og en tur på Christiania. Og engang var vi også på Arbejdermuseet og lære en masse om livet i gamle dage. Det var en spændende dag. Indtil vi nåede til frokosten, som var henlagt til Restaurant Grød. Havregrød til frokost er ikke lige mig, indrømmer Keld med et smil.

Inden vi tager afsked med Keld og Hilda og ønsker dem god jul, skal parret ikke snydes for et par af de spørgsmål, vi normalt udsætter aktuelle kulturpersonligheder for i Familie Journals åbningsartikel. Vi lader dem svare på et enkelt hver:

Hilda, hvornår har du sidst grinet?

– Jeg grinede utallige gange, da vi for nylig oplevede Caspar Phillipson og Annette i musicalen ”Pennevenner”. Den rummede så mange spøjse ting fra 1970’erne, som man skal have levet dengang for helt at kunne forstå. Særligt grinede jeg af replikken: ”Skynd dig at optage sangen, inden Jørgen de Mylius taler hen over den!” Det var jo dengang, man optog musik fra radioen på kassettebånd. Jørgen var også til stede i salen og morede sig lige så meget som os.

Keld, hvad gør dig glad?

– Det gør musik. Hilda og jeg er ofte ude at se opera, og ikke mindst Puccini er jeg nærmest besat af. At høre ”O mio babbino caro” fra operaen ”Gianni Schicchi” er topmålet af glæde for mig. Men en god guitarsolo kan også gøre det. Og så har jeg én ting, som er et must for mig år efter år. Nemlig at se og høre nytårskoncerten fra Wien på tv nytårsdag. Jeg bliver helt rørstrømsk, når violinerne spiller de indledende toner til ”An der schönen blauen Donau”. Så er det nye år for alvor begyndt.

Du kan deltage i konkurrencen om Keld og Hildas nye CD her.