Bobbie gik fra bølle til bidragsyder: Jo flere jeg kan hjælpe, jo bedre får jeg det

Der skulle ikke mere end fem pakker pålæg til, før Bobbie Bernie Nielsen, 39, for første gang mærkede den følelse af lykke, man kan få, når man hjælper andre.

– Jeg stod bare der og troede ikke, det ville betyde det store, men så snart jeg så, hvad det betød for ham, fik det også et smil frem på mine læber. Jeg gav ham en kæmpe krammer, for det var så vild en følelse. Tænk, der ikke skulle mere til, før jeg kunne få det sådan her, fortæller Bobbie Bernie Nielsen med store armbevægelser og et kæmpe smil, mens han sidder i sin lejlighed i Fredericia.

Manden, Bobbie krammede, var en, han havde kontaktet på Facebook. I et opslag havde manden skrevet, at han var på kontanthjælp, og selv om måneden ikke var slut endnu, var hans pung tom.

Han havde derfor ikke råd til mad eller andre fornødenheder og spurgte nu, om der var nogen, der kunne hjælpe ham.

Læs også: Enæggede tvillinger og albinoer: Vi tænker ikke over, vi er anderledes

Kun 50 kroner

– Jeg var selv på kontanthjælp på det tidspunkt, men jeg tænkte, at jeg da godt kunne hjælpe ham, fortæller Bobbie.

Så han gik ned og købte fem pakker pålæg og skrev derefter til manden fra Facebook, at han gerne måtte komme og hente dem. Det ville manden gerne, og han gik derefter de 12 kilometer, der var hjem til Bobbie, for at hente maden.

– Der gik det op for mig, hvor lidt jeg skulle gøre for at kunne hjælpe andre. Og ikke mindst, hvor meget nogle mennesker har brug for hjælp. For mig var de 50 kroner, jeg brugte på det, ikke meget, men han manglede det så meget, at han gik 24 kilometer i alt for at få det. Det rystede virkelig noget i mig.

Efter den oplevelse begyndte Bobbie stille og roligt at dedikere sin tid til at hjælpe andre, når han kunne.

Ballademager

Men sådan har han ikke altid tænkt. Faktisk var han i den modsatte grøft i de første mange år af sit liv. Et liv, hvor Bobbie først blev mobbet voldsomt i folkeskolen for derefter at skifte plads til mobberens side for selv at undgå at være offer. Det betød også, at Bobbie blev venner med de forkerte. Det begyndte at handle om at være sej og hele tiden lige gøre det, der var lidt vildere eller lidt sejere end det, de andre gjorde.

– Det handlede meget om, at andre syntes, man var sej. Men når jeg ser tilbage nu, var det jo slet ikke særlig sejt. Det handlede faktisk mere om frygt end at være sej. Jeg var virkelig en skidt fyr dengang.

Faktisk var Bobbie blevet så skidt en fyr, efter han som barn havde været hos flere forskellige plejefamilier og senere på bosteder, mens han gang på gang oplevede svigt, så han til sidst endte i fængsel.

Men det var også her, Bobbies liv tog en uventet drejning.

– Dengang troede jeg ikke, jeg ville blive 30 år med den livsstil, jeg havde. Men da jeg kom ind i fængslet, mødte jeg en mand, der forandrede det hele for mig.

Manden, Bobbie mødte, var et af de kendte ansigter i det brogede bandemiljø. Han sagde noget, som Bobbie aldrig glemmer: ”Du er meget bedre end det her. Det er bare synd, du ikke selv kan se det.”

– De ord tog jeg virkelig til mig. Langsomt begyndte jeg at tænke, der skulle ske noget. Jeg vidste bare ikke hvordan.

Læs også: Per vejede 176 kilo: Jeg kunne ikke dø fra mine børn

Ændrede kurs

I fængslet holdt Bobbie op med at tage stoffer, og da han kom ud efter halvandet år, kunne han selv mærke en forandring.

– Det er selvfølgelig ikke sådan en forandring, der sker over en nat. Men langsomt kunne jeg se, hvordan jeg blev et andet og mere rummeligt menneske.

Og det, der begyndte med fem pakker pålæg til en taknemmelig og trængende modtager, blev pludselig til meget mere. For han fandt ud af, det gav ham et kick at hjælpe andre.

– Jeg blev grebet af en stemning. Så lige pludselig ville jeg bare gerne hjælpe alle steder, hvor jeg kunne. Det var bare så fed en fornemmelse at gøre noget for andre, fortæller Bobbie, mens et kæmpe smil breder sig på hans læber.

Begyndte på nettet

I begyndelsen havde han ikke særlig meget at gøre godt med, men det, han havde tilovers, gav han til andre. Og for at udbrede det handlemønster oprettede han Facebook-gruppen ”Vi er til for at hjælpe hinanden”. Her kunne man bortgive og søge efter alt, om så det var hjælp til mad, cigaretter, et godt råd eller andet. Det var et sted, man kunne få hjælp eller være en hjælpende hånd.

– Jeg fortalte alle om den her gruppe, og på den måde blev den større og større. Flere folk begyndte at byde ind med, hvad de kunne, og det er smukt at se. Jeg bliver nærmest helt rørt, når man finder sådan et sammenhold.

Og gruppen er vokset. Det, der begyndte med et par hundrede medlemmer, og Bobbie, der gav 30 medisterpølser væk, han havde fået på tilbud, er nu blevet til en gruppe med over 70.000 mennesker, der gerne vil hjælpe hinanden med alt fra tivoliture til julegaver.

Solgte egne møbler

Der har taget fart. Og der er sket meget med Bobbie, siden han for første gang følte en lykkerus over at aflevere noget til en, der havde mere brug for det end ham. For det første har han sagt farvel til kontanthjælpen og er blevet pædagogstuderende. Derudover har han også valgt at dedikere al den tid, han har, til at hjælpe andre.

– Jeg bliver helt høj af det, for der findes ikke noget bedre end at hjælpe andre mennesker.

Så Bobbie gør alt, hvad han kan, for at hjælpe andre. Lader folk bo i sin lejlighed, hvis de mangler et sted at være et stykke tid, deltager i arrangementer for hjemløse, hvor han deler tøj ud, og hjælper med at bekæmpe madspild. Han går også rundt i butikker og spørger, om de vil være med til at gøre en forskel, så han kan samle ting ind til folk, der ikke har råd til dem selv.

Han lægger også mange kræfter i at få samlet julegaver ind til familier, der ikke selv har så meget. Et år endte han med at sælge nogle af sine egne møbler for at få råd til flere gaver til fremmede.

Læs også: Hvem vil være Lasses ven?

1000 nej'er

– I begyndelsen, da jeg gik rundt til butikker, fik jeg så mange nej’er. 100, hvis ikke 1.000 nej’er. Men efterhånden som gruppen er blevet større, og flere er blevet engageret i den, får man ikke helt lige så mange afslag, og det er jo dejligt! For det er altså vigtigt at huske på, at det jo ikke kun er mig, der gør det her. Der er vildt mange, der hjælper til. Så sammen samlede vi 19.000 julegaver ind til familier sidste år. Det er jo vildt imponerende, og det er jeg faktisk meget stolt over, siger han med et kæmpe smil.

Og 19.000 julegaver er altså rigtig mange. Så mange, at to kælderrum var fyldt til randen med alt fra Lego til høretelefoner. Alt sammen noget, der spredte glæde hos rigtig mange.

– Og det er altså det vigtigste for mig. At hjælpen, jeg kan give, ender hos nogle, der har brug for den.