Kvinder i håndværk: Astrid og Juliane kæmper mod fordomme hver dag

Når Juliane møder ind på arbejde, er hun den eneste kvinde. Astrid har én kvindelig kollega, og på begges uddannelser er der et fåtal af andre unge kvinder. De to er i lære som henholdsvis tømrer og klejnsmed i hver deres ende af landet og har det tilfælles, at de begge er ambassadører for ”Boss Ladies”.

”Boss Ladies” er et nationalt forandringsprojekt, der arbejder på at få flere kvinder ind på de tekniske erhvervsuddannelser. Og projektet hjælpes godt på vej af unge kvinder som Juliane og Astrid, der har truffet et uddannelsesvalg, som ikke ligner det, langt de fleste fra deres omgangskreds har taget.

Familie Journal har besøgt de to unge kvinder.

Sjovt at svejse

Astrid Jul Kristensen sidder og svejser med overkroppen halvvejs inde i en kobbertønde, da vi møder hende. Hun er 21 år, bor i Silkeborg og er i lære som klejn-smed i Gjern i Midtjylland.

Til dagligt svejser hun alt fra netop disse kobbertønder, som bruges af slikfabrikanter, til lysekroner, gelændere, håndvaske og bordplader, og så renoverer hun også kirker rundt omkring i landet.

Hun arbejder nemlig hos Den Jyske Gørtler, som er en smedje, der arbejder med messing og kobber – og dem er der efterhånden ikke mange af tilbage.

Da Astrid bliver spurgt, om hun altid har vidst, hun skulle være klejnsmed, er svaret et prompte nej:

– Det vidste jeg overhovedet ikke, griner hun og fortsætter:

– Jeg kendte ikke til dét at være klejnsmed, og jeg havde ikke hørt om erhvervsskolerne. Og da mit karaktersnit var højt nok til, at jeg kunne komme på gymnasiet, var det egentlig den vej, jeg tænkte, jeg skulle gå.

Men Astrid var blevet skoletræt, og derfor tog hun en erhvervsrettet 10. klasse. Her fik hun lov til at prøve kræfter med alt fra at være mekaniker, autolakerer og maler til elektriker. Det var sjovt, og derfor besluttede hun sig for, at hun skulle være håndværker.

Og da hun begyndte på erhvervsskolen i Silkeborg, opdagede hun, at dét der med at være smed var ret fedt:

– Jeg opdagede, at det var sjovt at svejse. Jeg kunne være vildt kreativ med det og lave alverdens ting. Der er ingen grænser for, hvad man kan lave, og det kan jeg godt lide, smiler Astrid.

Men hendes vej derhen har ikke været helt så ligetil. Hun fik en læreplads, men da hendes kontrakt udløb efter et år, opdagede hun, at den passede ikke til hende. Hun løste de samme svejseopgaver hver dag, men havde brug for, at hverdagen var mere alsidig. Derfor stoppede hun og tænkte faktisk, at hun slet ikke skulle være smed. Hun holdt derfor en pause, arbejdede i en friluftsbutik og tog ud at rejse.

– Da jeg kom hjem igen, mærkede jeg, at jeg savnede at lave noget med mine hænder. Derfor researchede jeg på forskellige smedjer og ringede herud, fortæller Astrid og fortsætter:

– Min mester sagde, okay, du møder bare ind klokken syv på mandag! Og så startede jeg i praktik, og i 2023 fik jeg en læreplads. Nu har jeg så været her i halvandet år.

Ene pige i klassen

På Astrids arbejdsplads er der én anden kvinde, som er udlært gørtler, men fra skolen er Astrid også vant til den kønsfordeling. Hun er nemlig den eneste pige i sin klasse.

Og fordi hun har valgt at træde ind i et ellers mandsdomineret felt, har hun ofte mødt fordomme:

– Jamen, man er jo dårlig til at svejse, og man kan ikke finde ud af sit arbejde, fordi man er kvinde, siger hun og tilføjer:

– Det er også tit, jeg bliver forvekslet med en mand. Hvis en kunde kommer herind, kan de finde på at spørge min mester, hvad det dog er for en ung mand, du har til at gå rundt, for de tænker slet ikke over, at der kan være en kvinde her.

Men man bør udnytte alle de gode muligheder, der er ved at have både mænd og kvinder på arbejdspladsen, mener Astrid.

– Jeg kan for eksempel ikke løfte lige så tunge ting, som nogle af de andre, men så hjælper vi hinanden. Og så kan jeg for eksempel passe ind på steder, hvor de andre ikke kan – som oppe på smalle kirkelofter med små åbninger eller under en kobbertønde, smiler hun og refererer til Familie Journals første møde med hende.

Astrid er blevet en del af ”Boss Ladies” for at bryde med førnævnte stereotyper og få et netværk af kvindelige håndværkere, forklarer hun.

Gennem projektet har hun deltaget i forskellige workshops samt kørt rundt til erhvervsskoler og holdt oplæg for andre piger, der ønsker en håndværkeruddannelse.

Hun gør det, fordi hun selv savnede lige det, da hun begyndte, og fordi hun synes, projektet er vigtigt at støtte:

– Vi mangler håndværkere i Danmark, så det er mærkeligt at fravælge halvdelen af befolkningen på grund af deres køn. Jeg tror også, at kvinder kan bringe noget andet til bordet, ligesom det kan være tilfældet den anden vej rundt. Det gør noget godt for dynamikken på en arbejdsplads, at der er en god blanding af mænd og kvinder, forklarer hun.

Astrid er færdigudlært i sommeren 2026, og herefter er hun ikke helt sikker på, hvad fremtiden skal bringe. Men hun håber på at arbejde med undervandssvejsning på et tidspunkt og på generelt at udvikle sine færdigheder.

– Og som min mester siger: Hvis man har lært noget nyt, så har det været en god dag. Så jeg har tit gode dage, smiler hun.

Håber at inspirere andre

I Viby Sjælland møder Familie Journal Juliane Pough Larsen på 21 år. Hun er netop vendt hjem fra sit tømrerjob, og hun har været i lære hos Tømrermester Troels Hansen siden 2022. Ved siden af er hun også ambassadør for ”Boss Ladies”.

– Det er jeg, fordi jeg håber på at inspirere andre unge kvinder til at overveje at blive håndværker. Og så har jeg der fået mig nogle kvindelige kolleger, jeg kan spejle mig i, som jeg ellers ikke har til hverdag, fortæller hun, der er vild med sit erhverv.

– Det allerbedste ved at være tømrer er, at jeg kommer ud og bruger mine hænder til at skabe ting. Og jeg kommer ud i den friske luft og bruger min krop hver dag, smiler hun.

Juliane arbejder i tømrerfirmaets forsikringsafdeling, hvor de for eksempel udbedrer vand- og stormskader. Så hun arbejder med alt fra vandskader i køkkener til tegl, der er blæst væk, eller hegn, der er væltet omkuld i blæsten. Og hun piller også huse ned, bygger op dem igen og arbejder på sommerhuse og større villaer.

Men ligesom Astrid lå det heller ikke i kortene for Juliane, at hun skulle gå håndværkervejen:

– Jeg har altid været god i skolen og tænkt, at jeg skulle gå i gymnasiet. Men da jeg havde brobygning i 10. klasse, valgte jeg at tage ud og besøge en tømreruddannelse, og derefter kontaktede jeg en lokal tømrer og arrangerede, at jeg kunne komme en uge i praktik, fortæller hun.

Her tog hun ud og hjalp til og så, hvad man lavede som tømrer, og her opdagede hun, at det var noget for hende. Hun kendte ikke til andre tømrere end en onkel, men det har altid været naturligt for hende at hjælpe sine forældre i haven, og hun har bl.a. været med til at bygge en terrasse i sit barndomshjem.

Usikre kunder

Nogle gange bliver hun mindet om, at det er en utraditionel vej, hun har valgt. Når hun er i byen med sin veninde, som er bager, laver de ofte sjov og spørger folk, de møder, hvad de tror, de to laver til dagligt:

– Og det er meget sjovt, for de gætter aldrig, at vi er henholdsvis bager og tømrer, griner hun og tilføjer:

– Da jeg startede på EUX på Roskilde Tekniske Skole, brugte jeg også meget energi på, at jeg ikke kendte så mange, der valgte at gå den vej. Og ud af seks klasser med gennemsnitligt 25 studerende i hver, var vi kun ni piger.

Når Juliane er ude på opgaver, oplever hun også kommentarer, der omhandler, at hun er kvinde.

– Nogle kunder har spurgt mig om, hvorvidt jeg skulle være på opgaven alene. Vi arbejder altid sammen i par, så jeg svarer, nej, der kommer én til, men jo, jeg skal lave det her for jer, og jeg kan sådan set godt klare det alene, fortæller hun og fortsætter:

– Og generelt, hvis jeg bestiller tøj uden specifikt at bede om, at jeg skal have dametøj, så får jeg tilsendt herreuniformer. Men jeg oplever også ofte, at der er nogle, som er nysgerrige og synes, det er sejt og vil høre, hvorfor jeg har valgt at gå ind i et ellers traditionelt mandefag.

Når Juliane er færdigudlært om kort tid, har hun fået tilbudt job i den virksomhed, hun er i nu, og hun drømmer om at arbejde med sommerhuse, for hun elsker at arbejde med træ. Og så kommer hun med en opfordring:

– Hvis jeg skulle give et råd til andre piger, der overvejer at blive tømrer, så er det, at man bare skal springe ud i det! Og turde at gøre noget andet, end hvad ens venner måske gør og turde stå ved den, man er, og det man kan lide.

– Jeg kan egentlig godt lide at gøre noget andet, end hvad der forventes af mig, afslutter hun med et smil.