Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Jeg kan ikke lade være med at være bare lidt fordomsfuld. At min hånds former kan fortælle, hvem jeg er som person og kan guide mig i livets valg, dét har jeg ærligt talt lidt svært ved at tro på. Min hånd ændrer sig vel ikke efter, om jeg har et godt eller skidt år, et kaos- eller kosmos-år?
- Jo, din hånd ændrer sig hele tiden, siger Krumme, som sidder med min hånd i sin.
Der læses i tre hænder
Krumme forklarer: - Jeg skal bruge tre hænder for at læse dig. Venstre hånd er dine følelser, højre hånd dine handlinger, og blindtegningen viser din psyke nu og her. Det er også den, der både kan fortælle om din fortid og fremtid.
Jeg er stadig ikke overbevist, men jeg mærker dog en fugtig varme i mine armhuler. For hvad nu, hvis hun virkelig kan se ind i min sjæl?
- Det handler kun om intuition, siger Krumme, der er uddannet fra den Den Nordiske Håndlæserskole.
Få Krumme til at læse dine hænder
Doven eller lad
Krumme begynder at tale, og tillægsord begynder at flyve rundt om ørerne på mig. Dygtig, empatisk, kreativ, udfordringssøgende, selektiv, handlekraftig. Ikke dårligt, tænker jeg, mens varmen breder sig i mine kinder. Jeg er beæret, men stadig ikke imponeret, det er jo bare nogle ord, der vel beskriver de fleste mennesker på den ene eller anden måde. Men hvis det fortsætter i denne dur, er håndlæsning jo faktisk ganske godt for min selvfølelse… - Du er doven. Lad, vil jeg nok kalde det, siger hun så pludselig. Jeg forsøger at se upåvirket ud.
Aldrig flytte væk - og dog
Håndlæsningen skrider frem, og på en mærkelig måde føler jeg mig afsløret ikke kun i min måde at være på, men også i min måde at tænke og føle på. Og nu fortæller mine hænder, at jeg skal rejse væk, og det har aldrig været på tale. For jeg er tryghedsnarkoman. Men aftenen før Krummes besøg fik jeg alligevel et helt uventet tilbud om at flytte til Irland, og for første gang snørede min mave sig ikke sammen af angst. Og når dette læses, har jeg, tryghedsnarkomanen, pakket min kuffert og er fløjet til Dublin for at bo dér et års tid.
Følg Jannie i Dublin her...
Lidt om Krumme
Som 25-årig besluttede Kirstine alias Krumme sig for at blive håndlæser. Hun har valgt at gøre det til sin levevej ved dels at tilbyde private sessions, dels ved at samarbejde med andre fagfolk i forskellige kurser og arrangementer. En privat håndlæsning hos Krumme koster 750 kroner for 60 min..
Du kan også få lavet en blindtegning via Oestrogens shop for 369 kr.
Læs mere på Krummes hjemmeside
Det viser dine fingre
? Tommelfingeren er din viljestyrke
? Pegefingeren fortæller om din arbejdssituation
? Langemand viser din psykiske tilstand
? Ringfingeren afslører dit kærlighedsliv
? Lillefingeren er din evne til at kommunikere
Se også: