Puks brevkasse: Det skal være en hemmelighed, at min datter har født

Jeg er totalt brændt ud og i vildrede. Det dilemma, jeg her beskriver for dig, begyndte, da jeg blev mormor.

Stik mod alle forventninger fik min datter en lille dreng. Jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig, men der er godt nok kommet malurt i bægeret.

Læs også: Mormor til Puk: Mit barnebarn mistrives i skolen

Det hele bliver heller ikke nemmere af, at det skal være en hemmelighed. Min mands familie må ikke få noget at vide, og det har jeg det svært med. Når der spørges til, om det går godt, så synes jeg ikke længere, at jeg kan sige ja til det.

I min egen familie er min mor og min søster vidende om, hvad der er sket, for det har min datter fortalt, og det er jeg glad for, for så skal jeg ikke komme med åndsvage undskyldninger her.

Læs også: Læser til Puk: Barnebarnet er så langt ude og mistrives

Det betyder så, at min mand har fået en lidt mindre positiv holdning til min gamle mor, som han ellers altid har holdt meget af, og han bliver irriteret, hver gang jeg har talt med eller besøgt min søster.

Jeg trænger bare til at høre din mening om det her, og det vil glæde mig, hvis du har en løsning.

Mormor

Læs også: Puks brevkasse: Datterens eksmand udøver social kontrol

Kære Mormor

På baggrund af de oplysninger, jeg har fået, tror jeg desværre ikke, jeg kan komme med en decideret løsning.

Hvorfor skal barnet holdes hemmeligt? Er det uvenskab, eller er barnet i fare? Hvad er der sket, siden den ene side af familien ikke må kende til det?

Læs også: Brev til Puk: Mit barnebarn er donorbarn, men ved det ikke

Uden de oplysninger har jeg svært ved at råde dig, men jeg vil sige, at man ikke bare kan tvinge andre mennesker til at lyve. Så hvis du føler, det er alt for ubehageligt at skjule sandheden, må du gøre alt, der står i din magt for at få rene linjer i familien.

Den konflikt, I har, må jo være noget ældre end barnet, og derfor er det nok i konfliktens arnested, I skal begynde at rydde op.

Det er klart, at din mand bliver mere irriteret, det påvirker selvfølgelig også ham, at han skal skjule barnet for sin del af familien, men kan du ikke kalde tropperne sammen og sige, at det er uudholdeligt at skulle skjule den lille dreng? Kan du appellere til, at I hjælpes ad med at løse situationen? For den er bestemt ikke holdbar. På et eller andet tidspunkt finder din mands familie ud af det (hvis ikke de allerede ved det).

Læs også: Fortvivlet farmor til Puk: Jeg mister kontakten til mine børnebørn

Jeg ville ønske, jeg vidste mere, og du er velkommen til at skrive igen og uddybe, jeg kan godt tilbageholde og maskere dine oplysninger, så du ikke kan genkendes.
Men da jeg ikke kender din mands familie og ikke ved, om det er af sikkerhedsmæssige hensyn eller blot uvenskab, at I ikke kan fortælle dem om barnet, så har jeg svært ved at blive mere konkret. Blot vil jeg sige, at I på din side af familien må lægge en mere langsigtet plan, for det, I har gang i her og nu, holder ikke.

De bedste hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Mit barnebarn vil skifte køn