Vær ærlig over for børnene

I FJ nr. 6 spørger ”Mormor i vildrede”, om børnebørnene skal vide, at deres morfar ikke er deres biologiske morfar. Du skriver – og jeg er enig, at det synes du, de skal.

Min erfaring som mormor og tidligere lærer er, at børn slet ikke går så højt op i, hvem der er deres ”rigtige bedsteforældre”. Men de vil gerne kende sammenhængen i familien. Det vigtigste er, at de føler sig elsket, og at man viser dem omsorg. Nogle gange kan en flink nabo blive lige så vigtig som en bedstemor.

Jeg blev skilt fra min datters far, da hun var fire. Siden blev både min eksmand og jeg gift igen. Min datter har boet hos mig og min mand, men hun har bevaret en god kontakt til sin far, som modsat mig fik et par børn i sit nye ægteskab.

Da min datter ventede sit første barn, spurgte vi hende, hvad hun syntes, at barnet skulle kalde os – mormor og morfar var der ingen tvivl om, men hvad med vores ægtefæller? Min datter lod det være op til os. Min mand kalder sig bedstefar, og min eksmands kone kalder sig ved fornavn.

Min datter har fået et par børn mere, og da vi alle bliver inviteret til fødselsdage m.v., ses vi jævnligt og har et godt forhold til hinanden.

En dag, da jeg var ude at gå med mit 8-årige barnebarn, sagde hun: ”Mormor, jeg er så glad for, at jeg har sådan en stor familie”. Og så remsede hun alle op og sagde ”Hvis nu du og morfar ikke var blevet skilt, så havde jeg ikke haft Bedstefar og Bente og heller ikke mine to onkler!”. Hun sagde dog ikke ”Hvor var det godt, at I blev skilt!”

Tak for en fin fortælling fra det virkelige liv. Det er sjældent, tingene går ad den snorlige vej, og vi må derfor navigere i de udfordringer, der kommer. Det lyder, som om I har klaret det rigtig godt i jeres familie. Det er inspirerende.

Jeg hedder bedstemor Puk, og Lene, som er biologisk mor til min mands datter, bliver kaldt mormor. Vi finder også ud af det.

Jeg oplever ikke, børn har fordomme, det er noget, vi lærer dem hen ad vejen. Jo mere tydelige og rummelige vi kan være over for vores børn, jo bedre er det. De skal nok lure, hvis der er hemmeligheder og usagte ting.

Og kan vi så ikke blive enige om, at man ikke kan få for meget kærlighed? Vi skal bare elske de små nye, der kommer til i familien og lade forfængelighed og intriger træde i baggrunden.