Står du med et problem, du har svært ved at løse, eller trænger du bare til et klogt og forstående menneske at dele dine tanker med? Så skriv til Puk Elgård.
Det kan sende hende en e-mail på: puk@familiejournal.dk
Jeg har en hustru, der er meget venlig, hvilket jeg naturligvis er glad for, men til tider tager det overhånd.
Når vi skal til middag hos nogen, skal vi altid stoppe på vejen og købe noget, fordi vi ikke kan komme tomhændet. Det gælder også, når vi bare skal over til naboen, som vi ser ret ofte. Det betyder, at de besøg, vi skal på, altid bliver noget mere tidskrævende, end de ifølge min optik behøver.
Hvis vi ikke altid skulle hente vin, blomster, frugt eller små dimsesedutter på vejen, behøvede vi ikke tage af sted så tidligt. Det bliver faktisk lidt stressende somme tider.
Jeg har forsøgt at fortælle min kone, at man godt må gå over til naboen uden at have favnen fuld af et eller andet, men hun insisterer.
Hvordan foregår det hos andre? Jeg synes ikke, at vores gæster er lige så gavmilde, hvis jeg skal være helt ærlig. Her kommer folk da ofte uden noget og er lige så velkomne af den grund.
Hvad synes du?
T
I Italien siger de, at man skal banke på med fødderne. Det skal man, fordi man har hænderne fulde af gaver.
Jeg synes egentlig, at din kone lyder ret skøn, og jeg tror, at hun finder stor glæde i at bringe lys og gavmildhed ind i sit eget og andre menneskers liv. Hun har nok også skabt sig noget af et ry, så det kan selvfølgelig være svært bare at komme uden noget. Alle forventer jo, at netop hun banker på med fødderne.
Jeg ved ikke, hvad der er normalt. For mit eget vedkommende har jeg altid noget med, når jeg er inviteret til middag, dog ikke hvis det er hos naboen, medmindre det er en mærkedag eller et spontant sammenskudsgilde, hvor alle bidrager. I virkeligheden er det vel også vigtigere, hvordan din kone har det med det.
Kan du få opklaret, om hun føler sig fanget i gaveregn og gerne vil hjælpes ud af situationen, eller om hun simpelt hen nyder at finde gaver at tage med? Hvis det også plager hende, skal hun jo lige hjælpes til at trappe ud og trappe ned, men hvis hun finder glæde ved det, kan I vel aftale indbyrdes, at hun må opbygge et lille lager derhjemme af fine små gaver eller selv smutte ud i bedre tid og finde specielle ting at tage med. For behøver det være på vejen derhen?
Jeg har indimellem ting liggende, som jeg har købt på loppemarked, udsalg eller hos f.eks. en keramiker, som jeg ved, vil være gode værtinde-/værtsgaver.
Jeg fornemmer heller ikke, det er gaverne som sådan, der generer dig, men mere det stressende og tidskrævende at finde dem? Foreslå en intern gavebutik i et ledigt skab. Måske virker det?
Mange hilsner fra Puk
Skriv til puk her