Ribbenssteg med æble og peberrodsrelish
20 min. + 2 timer i ovnen (4 pers.)
1 kg ribbenssteg
2 laurbær
4 nelliker
4 store belle de boscoopæbler
Saft og skal af 2 citroner
2 cm frisk peberrod
1 dl piskefløde
1 tsk. hele sennepsfrø
1 kinaradisse
Tilbehør: kogte pillede kartofler og brøndkarsesalat
Gnid salt i stegens riller og stil den i ovnen ved 200° i ½ time. Skræl æblerne og kom halvdelen i en gryde med halvdelen af citronsaften og kog til en mos. Skær langs fedtet under sværen og læg æblemosen herind. Kom laurbær, nelliker og stykker af citronskal i sværen. Stil den i ovnen igen i 1½ -2 timer, til den er gennemstegt. Pisk fløden til let skum og smag til med salt og peber. Kom resten af æblerne i sammen med peberrod, sennepsfrø og høvlet kinaradisse. Smag til med salt og peber. Server til ribbensstegen med kogte kartofler og brøndkarsesalat.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen