Er det vold at stikke et barn en lussing?

Tirsdag, 23. april 2024
Bettina Post
Illustration: AGD
En læser vil gerne vide, hvordan man skal reagere, hvis ens børn fortæller om venner, der får lussinger eller smæk i numsen derhjemme.
tegning/illustration

Kære Bettina

Hvad gør man, hvis man har mistanke om, at børn er udsat for vold i hjemmet? Her tænker jeg ikke kun på grov vold, der efterlader blå mærker og det, der er værre, men også hvis børn af og til får lussinger eller smæk i numsen. Og hvad hvis det f.eks. kun er noget, man har hørt fra sine egne børn, og ikke selv set/været vidne til? Med andre ord, hvornår blander man sig og hvordan?

Venlig hilsen

Camilla

Kære Camilla

Ifølge Børnekonventionen har alle børn ret til at blive beskyttet imod bl.a. vold, og her i landet har det siden 1997 været forbudt at slå sine børn. Dermed er det også ulovligt at uddele lussinger og smæk i numsen som led i opdragelsen, og hvis vi mistænker, at et barn udsættes for den slags, har vi pligt til at reagere. Hvis vi udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har vi sågar skærpet underretningspligt, og kan blive straffet med op til to års fængsel for ikke at underrette kommunen.

Kommunen har 24 timer til at vurdere, om der skal sættes ind med akut hjælp. Der er ikke mange andre steder i den offentlige forvaltning, hvor det er lovbestemt, at man skal reagere så hurtigt, hvilket mere end antyder, at dette er noget, der skal tages dybt alvorligt.

Min erfaring fra mange års arbejde som socialrådgiver siger mig, at det (gudskelov) er relativt sjældent, at børn er udsat for så grov vold, at synlige blå mærker fjerner al tvivl om, at der er noget rivende galt. Som oftest er der – netop som du beskriver – snarere tale om en ubehagelig fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være.

En god hovedregel er, at tvivlen skal komme barnet til gode forstået på den måde, at det er bedre at underrette en gang for meget end en gang for lidt. Og her er det tilstrækkeligt, at dine børn kan fortælle, at de har set deres kammerater blive slået. Skulle man ikke være så ”heldig”, at nogen har set noget, skal man reagere på de tegn på mistrivsel, som viser sig.

Det kan være, at børnene virker forsømte eller måske ligefrem kuede. De kan reagere ved at blive for voldsomme, f.eks. når legen går dem imod, eller de kan virke skræmte, når de voksne hæver stemmen. Nogle er opmærksomhedssøgende og andre er omvendt svære at komme ind på livet af.

Uanset hvad det er, der vækker mistanken om mistrivsel, så er det den kommune, børnene bor i, som skal underrettes. Det kan både gøres telefonisk eller skriftligt via borger.dk, hvor du kan vælge, om du vil være anonym, eller om du vil oplyse dit navn og kontaktoplysninger. Vælger du det sidste, skal du indenfor seks dage modtage en kvittering fra kommunen om, at din underretning er modtaget.

Det er vigtigt at huske på, at kommunens fornemmeste opgave er at hjælpe. Brug af fysisk afstraffelse i opdragelsen kan være udtryk for afmagt og uvidenhed, og derfor gælder det først og fremmest om at komme i dialog med forældrene om andre måder at opdrage på. Hvis der er mistanke om, at børnene udsættes for deciderede overgreb, skal kommunen handle akut ved at kontakte politiet og inddrage det regionale børnehus.

De bedste hilsner

Bettina

Socialt set

Har du brug for hjælp til at løse et problem indenfor socialområdet? Bettina Post har været socialrådgiver i 36 år og er klar til at svare på spørgsmål. Skriv på mail til bettina@familiejournal.dk