Gavers effekt på hjernen

Der er en forbindelse mellem generøsitet og glæde i den menneskelige hjerne. Det påviste forskere for første gang i 2017.

Det betyder med andre ord, at din hjerne skruer op for dit humør, hver gang du giver f.eks. en jule- eller kalendergave i december.

Det er muligt, du ikke bemærker det, men rent hjerne-
kemisk er det altså det, der sker.

Hjernen er styret af en ubevidst og en bevidst del.

Den ubevidste del er en slags motor, der bl.a. sørger for, at du agerer og sanser. Det såkaldte belønningssystem hører også til hjernens ubevidste del. Empati, tanker, evnen til at kunne forudsige ting, rum- og retningssans hører til hjernens bevidste del.

Når du bliver glad i låget af at forære en gave væk, kombinerer du automatisk begge hjernedele. Det forklarer Troels W. Kjær, der er hjerneforsker.

Det er nemlig sådan, at en lille gruppe nerveceller dybt i hjernen aktiverer dens belønningscenter, når du giver til andre. Derved frigøres det særlige signalstof dopamin, der også bliver kaldt glædesstoffet, fordi det regulerer dine følelser af lyst og velbehag.

Når du har gjort noget, du er stolt af, har nydt lækker mad eller taget euforiserende stoffer, er det også dopamin, der spiller ind.


Når det kommer til hjernens belønningssystem, er forventningens glæde faktisk den største, ifølge Troels W. Kjær:

-Det er ikke så meget det, at du giver en gave, som udløser en belønning i form af dopamin. Det sker først og fremmest, når du har givet gaven, og modtageren pakker den ud, mens du spændt venter på hans eller hendes reaktion. Dagen før lønningsdag er jeg også i godt humør, fordi jeg fantaserer om, hvad jeg skal bruge pengene til. Når pengene så kommer, bruger jeg dem typisk på husleje osv.

Samtidig med, at hjernen øger din produktion af dopamin, når du giver en gave, sker der en anden proces i hjernen, som øger den rare fornemmelse.


I den bevidste del af hjernen er der nerveceller, kaldet spejlneuroner, der beskæftiger sig med at sætte sig i andre menneskers sted.

Disse spejlneuroner bliver aktiveret, når du giver en gave til eksempelvis et glad og taknemmeligt barn, fordi det minder dig om den måde, du selv fik gaver på, da du var barn.

Spejlneuronerne hjælper dig altså med at spejle modtagerens oplevelse ind i din egen hjerne, så du føler med ham eller hende, fortæller Troels W. Kjær.

Det er spejlneuronssystemet, der gør dig i stand til at opleve glæden ved at give gaver, selv om du måske har en alder, hvor jul er en stor underskudsforretning, fordi du typisk giver langt flere gaver, end du får tilbage i eksempelvis krusedulle-tegninger, siger Troels W. Kjær.

Gode gerninger tæller

Der er også godt nyt til dig, der ikke holder jul eller måske har aflyst den store gavefest i år. For det er ikke kun fysisk gaveuddeling, der gør dig godt. At følge en ældre mand over gaden, donere penge til Frelsens Hær eller yde en anden form for frivillig hjælp sætter også gang i dopamin-produktionen.

– Møder du en person, der har brug for hjælp, hjælper du, for det siger din bevidste del af din hjernen, du skal. Men du hjælper også for din egen skyld, fordi du godt kan lide det skud dopamin, du får, som belønning for indsatsen, siger Troels W. Kjær.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der findes gode gerninger eller gøremål, som belønner os med mere dopamin end andre, svarer Troels W. Kjær, at det er individuelt.

Du reagerer måske stærkt på at give en gave, der bliver godt modtaget, mens din veninde tyr til det gamle og enkle velvære-trick med at smile, så andre får aktiveret spejlneuronerne og smiler tilbage.
Troels W. Kjær slår slutteligt et slag for nøjsomhed.

-Det behøver ikke være et kostbart ur, en legetøjs-Porsche eller et dyrt spil, der skaber glæde. Hjernen kender heldigvis ikke forskel på materielle ting og hjemmelavede perleplader.