Kære Puk
Vi smider alt for meget mad ud
Vores naboer er en lidt speciel familie, og jeg har på fornemmelsen, at deres søn på otte år ikke har det godt.
De handler lidt med gamle biler, græsslåmaskiner og meget andet, og deres hus og omgivelserne er en værre gang rod. Det betyder nu ikke noget for os. Konen er på overførselsindkomst, manden er en højtråbende type og laver lidt forskelligt. Der er tit folk på besøg derinde, og man kan høre, at der bliver drukket.
Læs også: Puks brevkasse: Genboen går nøgen rundt i sin lejlighed
Drengen virker meget underkuet, og mere end én gang har jeg set hans far giv ham en på hovedet. Nede bag i deres have er der et legeområde med sandkasse og gynge fra dengang, drengen var lille, som vi kan se fra vores terrasse, og der sidder han ofte, hvis der er gæster i huset. Jeg har set ham sidde i sandkassen om aftenen, selv om han jo er over den alder, hvor man leger i sandkasse, og forleden sad han på gyngen klokken 06.30 om morgenen.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Min nabo larmer om natten
Nu er han heldigvis startet i skole igen. Men jeg er i tvivl, om jeg skal gribe ind på en eller anden måde. Jeg bor alene med en teenagedatter og vil ikke selv løbe nogen risiko. Det er dog hårdt at se, at den lille dreng mistrives. Kan jeg anmelde anonymt eller måske tale med hans klasselærer, som jeg kender fra min datters skoletid?
Naboen
Læs også: Puks brevkasse: Naboen stiller store krav til min søn
I Servicelovens § 154 står: "Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen."
Læs også: Brev til Puk Elgård: Der bliver råbt meget højt hos naboerne
På kommunens hjemmeside er der mulighed for at skrive en mail, og det er derefter kommunens opgave at kontakte forældrene. Forældrene kan søge aktindsigt, men det kan du ikke. Hvis du går med tanker om at anmelde familien, synes jeg, du i første omgang skal ringe til kommunen og tale sagen igennem, så du ved, hvad du går ind til. Dit opkald kan være anonymt. Hvis jeg oplevede det, du oplever, ville jeg nok også kontakte skolelæreren – lærere er, så vidt jeg ved, også underlagt en tavshedspligt.
Så mine to første råd til dig er: 1. Ring til kommunen og hør, hvordan du skal forholde dig, og hvilke konsekvenser det kan have for dig at lave en underretning. 2. Tag kontakt til skolen.
Læs også: Brev til Puk: Røgen fra deres sauna generer mig
Derudover kan du jo snakke lidt med drengen. Giv ham en mulighed for at vide, at du er lige på den anden side af hækken, hvis han er i problemer. Han har brug for at vide, at der er nogen, der ser ham, og at der er hjælp at hente – at der er ansvarsfulde voksne, som gerne vil hjælpe med at passe på ham.
Du kan også kontakte Red Barnet og få vejledning. I sager, hvor børn mistrives, kan man ikke gøre for meget, men det er vigtigt at vide, hvordan man griber det an. Siden 13. juni 1997 har det i øvrigt været ulovligt at slå sine børn, og jeg fatter ikke, det var så sent, revselsesretten blev afskaffet, men det er jo en anden snak.
Godt, du er opmærksom, og jeg håber virkelig, du vil blive ved med at fokusere på drengen. Han skal hjælpes.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Forarget kvinde til Puk: Hendes opførsel huer mig ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?
Skal fotos af hans kone stå fremme?