Der var bare 12 minutter til midnat, da Sabine Gravesen Jakobsen 24. december 2018 fødte sin søn Storm. Havde fødslen trukket bare en anelse længere ud, kunne drengen således have undgået den i manges øjne meget lidt ønskværdige skæbne at have fødselsdag juleaften.
Heldigvis ser hans i dag 31-årige mor anderledes på sagen. Da vi spurgte hende, om hun ville medvirke i en juleartikel sammen med sin nu snart seks år gamle Storm, svarede hun:
– Selvfølgelig vil jeg gerne være med i en sød historie om det, der betyder allermest for mig!
Når hun fortæller, at drengen har fødselsdag juleaften, bliver hun med sin egen formulering mødt med flere negative end positive kommentarer.
– Ofte hører jeg folk sige, at det er synd for ham, at han har fødselsdag på en dato, hvor festen drukner i en anden fejring. Men det kommer helt an på ens indstilling. Hvis man har den holdning, at det er en træls dag at være født på, smitter det af på barnet.
– Personligt har jeg altid elsket julen og synes, det er den bedste tid på året. Nu er juleaften så ovenikøbet blevet til Storms dag, og jeg vil gøre alt for, at dagen bliver så hyggelig som muligt for ham, siger Sabine, der er nabo til sin egen mor, Pia, og hendes mand gennem 24 år, Finn, i landsbyen Fjersted ved Ribe.
Hyggen handler blandt andet om, at diverse julekalendere i december måned bliver brugt til at tælle ned til Storms fødselsdag i højere grad end til Jesu ditto.
– Men det undgår ikke at blive en dyr måned, når der både skal købes julegaver, fødselsdagsgaver og nissegaver, siger Sabine.
Sidstnævnte er de gaver, som nissen Alfie, der bor i væggen, dagligt bidrager til juleglæden med i december. Som Storm dog har erfaret, kan Alfie også være en ballademager, der kan finde på at trylle mælken blå eller vende op og ned på hjemmet, hvis drengen ikke har været helt artig den pågældende dag.
Egentlig var Sabine gået over tiden, og aftalen med Esbjerg og Grindsted Sygehus var, at fødslen skulle sættes i gang 28. december 2018 efter en veloverstået jul.
Men lillejuleaften, da hun sad hos Pia og så en julekalender på tv, mærkede hun, at det smertede og nev i lænden, hvilket hun fortalte sin mor.
– Så skal du føde! lød Pias øjeblikkelige reaktion.
Smerterne fortog sig dog igen, men hele natten igennem rumsterede de jævnligt, indtil mor og datter klokken 7 troppede op på sygehuset. De blev dog sendt hjem igen med den besked, at Sabine ikke havde åbnet sig nok.
– Klokken 13 kom vi tilbage, og jeg fik en seng. Nu begyndte en hård og langvarig proces.
Til stede ved fødslen var også drengens far, som dengang stadig var Sabines kæreste.
– Forholdet gik i stykker for tre år siden, og i dag ser Storm ikke sin far. Vi boede ikke sammen, så i praksis har jeg altid været alenemor, fortæller hun.
For Pia var det en stor og glædelig oplevelse at overvære sit barnebarns fødsel.
– Men jeg må indrømme, at jeg var skræmt over de store mængder blod, der flød i løbet af de mange timer, siger hun.
Sabine husker, at hun flere gange bad til Gud under forløbet.
– Da Storm omsider kom til verden, var jeg afkræftet efter 29 timers veer og to døgns mangel på søvn. Men da jeg fik ham op i mine arme, føltes det næsten, som om jeg fik kræfterne tilbage, og jeg glemte min træthed.
Datoen for fødslen har været årsag til både drillerier og vittigheder i den nære familie.
– Jeg er blandt andet blevet spurgt, om jeg ikke bare kunne have klemt sammen og ventet med at føde ham, til klokken havde passeret 24. Min stedfar Finn har været en af de største drillepinde, men i dag praler han højlydt af, at Storm er født juleaften. De mest positive reaktioner, jeg har mødt, kommer dog fra ældre mennesker, der synes, det er smukt og fantastisk, at Storm deler fødselsdag med Jesus.
I sin børnehave kan Storm af gode grunde ikke fejre sin fødselsdag på dagen, men her har de valgt at lave et arrangement for ham i november, så han også på den front er ligestillet med sine kammerater. Og hjemme er hans mor garant for, at han heller ikke på den rigtige dag bliver overset.
– For mig er han hovedpersonen både lillejuleaften, hvor vi spiser æbleskiver og drikker varm kakao hos min mor, mens vi sammen pynter juletræ, og ikke mindst juleaften. På selve dagen bliver han vækket med fødselsdagssang og gaver. Vi får rundstykker, og så tager han med min mor hjem, mens jeg rydder op efter morgenmaden. I løbet af dagen ser vi en masse julefilm, spiser slik i store mængder, råhygger og snakker. Han nyder det fuldt ud, og om aftenen fortsætter hyggen, når vi fejrer jul med min bror, Claus, mine halvsøskende, Jeanette og Jannick, og Storms oldemor, Ulla. Claus har i øvrigt en datter, der bliver tre år 18. december, så hun var også meget tæt på at blive julebarn.
Da Familie Journal lægger vejen forbi, er Storm i fuld gang med at granske julens kataloger for egnede gaver til ønskesedlen. Særligt interesseret er han i traktorer, gravkøer og andre køretøjer på hjul. På det punkt er han stærkt påvirket af sin morfar, der arbejder for et entreprenørfirma og som hjemme på landet gerne pusler med maskiner og dyr af alle slags.
– Storm kan endda selv køre havetraktor, fortæller hans mor med stolthed i stemmen.
Sabine er oprindelig uddannet sosu-hjælper, men var i 2015 ude for en barsk arbejdsulykke, som hun aldrig kom sig over, og er i dag førtidspensionist.
– Tilværelsen har givet mig nogle alvorlige lussinger gennem årene, og jeg var nok strandet et sted, hvor jeg ikke følte, livet havde ret meget at byde på for mig. Alt var trist. Men efter, jeg har fået Storm, har mit liv givet mening på en helt anden måde. Bare det at stå op hver morgen og se hans fjollede smil er nok til at redde min dag, og jeg må simpelthen sige, at jeg de seneste seks år kort sagt for første gang har følt mig glad.