Læser til Puk: Manglede kram til min fødselsdag

En stor tak for din gode brevkasse.

Læs også: Puks brevkasse: Vi fejrede svigermors 100-års fødselsdag på plejecentret

Alt det kram eller ikke … Jeg har lige holdt min 90-års fødselsdag, vi var ude at spise med børn, børnebørn og et oldebarn. Vi var 12 og havde så god en dag i fint vejr. Da vi takkede af og var vel hjemme igen, følte jeg en tomhed, for vi turde ikke give kram. Ja, jeg syntes, det var tomt. Der manglede noget. Når der er gået en tid, tror jeg nok, vi kan kramme igen i den nære familie

Ketty

Læs også: Puks brevkasse: Tog fejl - 2020 bliver ikke mit bedste år

Kæreste Ketty

Kæmpestort tillykke med den flotte runde fødselsdag. Dejligt at høre, I var samlet i familien og fik fejret dig med manér.

Jeg kan simpelthen godt forstå, du manglede kram fra dine nærmeste. Fysisk kontakt er jo en stor del af vores velvære.

Læs også: Læser til Puk: Rart at slippe for pligt-knus

Jeg har set eksempler på familiemedlemmer, der krammer hinanden gennem store plastikforhæng, fordi de simpelthen ikke vil undvære krammet.

Det kram, vi måske kommer til at springe over i fremtiden, er krammet mellem mennesker, der ikke rigtig kender hinanden.

Jeg kan se det på for eksempel min arbejdsplads i ”Go’morgen Danmark”. Der møder jeg mange mennesker, som jeg ikke kender, og de ville før i tiden blive modtaget med et kram, men det gør de ikke nu.

Læs også: Brev til Puk: Har ikke lyst til at blive krammet af hvem som helst

Den tid er nok forbi, og det gør faktisk ikke så meget. Krammet må for min skyld gerne rulles tilbage til en gestus til de mennesker, man er tættest på. Men jeg vil savne håndtrykket, for det kan jeg godt lide. Det siger noget om folk, når man trykker dem i hånden.

Ketty, jeg håber inderligt, at du snart kommer til at kramme din familie igen. Ellers må I prøve plastikløsningen.

De allervarmeste hilsner fra Puk

​Læs også: Læser til Puk: Dybt krænkende og respektløst show