Puks brevkasse: Husk at give et klap på skulderen

Selv om jeg har set i brevkassen, at andre er gode til at anerkende dit arbejde, vil jeg også lige sende dig en hilsen.

Jeg er dybt imponeret over, hvordan du svarer folk. Du taler aldrig ned til nogen, og jeg tror, at du får folk til at føle sig set og hørt. Dette formår du, uden at du taler folk efter munden. Du er god til at få dilemmaet vendt lidt, så man tænker – ja, sådan kunne man også se på det.

Jeg tror, at du får folk videre i de udfordringer, som de skriver ind til brevkassen om.

Familie Journal er heldige at have dig som brevkasseredaktør.

Vandmanden

Kære Vandmanden

Hold nu op, hvor er jeg glad for dit brev. Jeg tillader mig at sætte det i bladet, selv om det er rosende ord, for I ved, at jeg ikke er bange for at vise de breve, der kommer med ris.

Lige nu er det morgen her i Hareskoven, og min familie er her ikke. Lothar er på vej op på toppen af Kilimanjaro, og Robin er netop begyndt i militæret på Bornholm.

Mit liv er lidt kaotisk. Jeg er ved at bygge om. Her roder. Der ligger farveprøver, værktøj, murerstøv og halvspiste rugbrødsmadder over alt. Jeg har smadret min ene finger. Hunden vil gerne ud, og der er tusind ting, jeg skal nå. Min puls er høj, men nu har jeg lukket mig om computeren og læser jeres breve, og når der så ligger sådan et fint et, er det som at få en rolig hånd på skulderen.

Lige hvad jeg trængte til. Tak.

Jeg erklærer hermed denne dag for ”sig-noget-rart- til-andre-dag”. Find én, du kan give nogle dejlige ord med på vejen. Jeg tænker, jeg selv vil begynde med at rose min bonusdatter for at være en rigtig god mor.

Kærlig hilsen Puk