Puks brevkasse: Min datter mobbes på sociale medier

Jeg må tilstå noget ... jeg har ikke sagt det til andre. Jeg har en datter på 13 år, og jeg har gennem et stykke tid kunnet mærke, der var noget galt. Jeg har spurgt hende, men hun afviser, og så tog jeg simpelt hen den beslutning at kigge i hendes telefon.

Læs også: Brev til Puk: Mobbet og set ned på, da jeg fik corona

Jeg så beskeder igennem på hendes sociale medier, og jeg fik et kæmpe chok. Hun får så mange grimme og nedladende beskeder fra sine kammerater i skolen. Der er en gruppe piger, der styrer det hele, og de skriver til hende, at hun er tyk, at hun ikke kan være med, så længe hun ikke går i det samme tøj, og at hun er kikset og alt muligt. Det er ren mobning, og jeg kan sige dig, at jeg græd længe, efter jeg havde læst det.

Jeg har ikke sagt noget til min datter endnu. Jeg har det svært med, at jeg har overtrådt hendes grænser og kigget i hendes telefon.

Læs også: Puks brevkasse: Pludselig stod min plageånd i stuen

Den måde, hun svarer de piger på, skærer mig i hjertet. Hun nedgør sig selv og gør sig selv til grin for at få bare en lillebitte flig af fællesskabet.

Hvordan griber jeg dog det her an? Vi er ellers meget gode venner, og jeg er så bange for, at hun bliver sur på mig.

En meget ulykkelig mor

Læs også: Pige til Puk: Bliver drillet med mit røde hår og mine fregner

Kære En meget ulykkelig mor

Jeg kan godt forstå dit dilemma, men nu må du tage ansvar for det, du har gjort, og så skal du fortælle din datter, at du har været meget bekymret for hende. Du har derfor kigget i hendes telefon, fordi det er dit ansvar at passe på hende. Hun er et barn, og du er voksen, og dit job er at sørge for, at hun ikke havner i ulykkelige situationer. Forklar hende, at som mor skal du hjælpe hende, skærme hende og udvikle hende. Derfor kan man blive nødt til at gøre det, du har gjort.

Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg fortælle hende, hvad jeg ved om hendes kæreste?

Anerkend, at du har trådt over hendes private grænser, det bliver hun sikkert sur over, men samtidig skal hun også forstå, at det, der foregår, har hun brug for hjælp til at komme ud af.

Det kan være, hun ikke vil tale med dig om det lige med det samme, men du kan eventuelt begynde med at fortælle om nogle oplevelser, du selv har haft i den alder, og så skal du love hende, at fra nu af er du der for hende, og nu skal hun ikke længere gå alene med det der.

Hun skal forstå, at det, hun er udsat for fra de andre piger, er meget forkert. Du skal også fortælle hende, at det her er et særligt tilfælde. Det er ikke sådan, at du fra nu af vil gå i hendes ting, men fordi du har været meget bekymret, og fordi du har spurgt, og du har set, det var svært for hende at fortælle, hvad der gik hende på, så kiggede du i telefonen, fordi du ville finde ud af, hvad der foregik.

Læs ogå: Puks brevkasse: Ord, der har gjort mig stærkere

Jeg tror og håber, hun vil føle en vis lettelse. Når I har fundet hinanden igen, skal du informere hende, når du gør noget nyt. Det kan være, hun har brug for at tale med en børnepsykolog, det kan være, du er nødt til at tale med skolen eller de andre pigers forældre, du må lige se, hvad der er behov for, men fra nu af informerer du hende om, hvad du gør. Du siger simpelt hen, jeg er voksen, det er mit ansvar, derfor har jeg taget fat i skolen osv. Vi kan ikke altid være venner med vores børn, af og til må vi nøjes med at være forældre og tage det ansvar, der ligger i den jobbeskrivelse. Held og lykke.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Hans børn er så uopdragne