Puks brevkasse: Mit voksne barnebarn har mistet gnisten

Jeg har et problem, der holder mig vågen om natten. Jeg har kun en søn og et barnebarn – en dreng (mand) på 27 år.

Barnebarnet var en rigtig læsehest i skolen og valgte så at læse erhvervsøkonomi og administration. Nu er han færdiguddannet, men har boet hjemme i ca. to år. Han har ikke noget job, tjener intet og får kost og logi hjemme.

Jeg har sagt til min søn, at han bør sige til mit barnebarn, at han skal melde sig arbejdsledig og tage, hvad han kan få.

Læs også: Farmor til Puk: Mit barnebarn kan ikke lide sin papmor

Men det er, som om han har mistet gnisten til at søge noget, og han har ingen venner mere.

Når vi har besøg af ham, er han sød og rar og en nydelig ung mand.

Hvordan får vi ham i gang igen, og er der nogen, vi kan henvende os til? Jeg vil ikke blive ved med at sige det til min søn, for jeg vil ikke blive uvenner med ham, fordi de så synes, jeg blander mig.

Har du et godt råd?

Farmor

Læs også: Brev til Puk Elgård: Mit barnebarn er donorbarn, men ved det ikke

Kære Farmor

Du skal begynde med at invitere dit barnebarn på middag hjemme hos dig. Han skal komme alene, og så skal du spørge ind til ham. Høre hvordan han har det. Du skal lade ham tale og ikke komme med gode råd. Bare lytte.

Måske vil han ikke sige så meget første gang, men så inviterer du igen.

Hvis du kan opbygge en fortrolighed med ham, vil det være et rigtig godt sted at begynde, og du vil efterhånden danne dig et overblik over, hvordan livet omkring dit barnebarn ellers er.

Er der forventninger til ham derhjemme? Har han kærestesorg? Føler han sig ensom?

Læs også: Brev til Puk Elgård: Vi er kun farmor og farfar - mormor er altid den foretrukne

Måske kan I lave nogle projekter sammen. Kan du finde noget, hvor du har brug for hans hjælp?

Det kan være, han i øjeblikket føler, det er ligegyldigt, om han eksisterer eller ej, og hvis du kan vise ham kærlighed og glæde, er der en mulighed for at få skubbet ham lidt ud af den ligegyldige trummerum.

Du kan måske også få et overblik over, om der er noget mere alvorligt galt. Er han doven, eller har han en psykisk udfordring, der stikker dybere?

Det er dejligt, at du bekymrer dig om ham, og man skal ikke underkende bedsteforældres ro og kærlighed. Den vedvarende omsorg, du kan udvise ham, kan ende med at blive en stor hjælp.

Jeg synes, det er helt rigtigt at gå udenom hans far i første omgang. Dit barnebarn er en ung mand, og han kan og burde tale for sig selv.

Held og lykke.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Mit barnebarn laver fedtpletter i hele huset