Av, av - hvorfor skal jeg have så ondt i nakken?

Mandag, 17. februar 2025
Må Bra
Foto: Colourbox
Mange klager over smerter i nakken, og årsagen til smerterne kan skyldes mange forskellige ting. Se her hvilke.
Foto af ældre kvinde der har ondt i nakke/skulder
Av, av ... Nakkesmerter kan have mange forskellige årsager.

Av, av, min nakke ... det hører du måske ofte fra kolleger eller venner eller siger det selv.

For mange har virkelig problemer med deres nakke - og det er ikke helt enkelt at sætte fingeren på hvorfor.

Her får du en liste over hvad der kan ligge til grund for smerterne:

Stress og angst er to af de mest almindelige årsager. Det skyldes blandt andet, at stress og angst får dig til at spænde op i skuldrene.

Dårlig hørelse kan føre til belastning af nakken, og når man vipper hovedet for at høre bedre, kan det give spændinger i nakken.

Også dårligt syn kan få dig til at spænde i musklerne eller lade hovedet falde fremover for bedre at kunne se.

Tyggegummi og tænder

Tyggegummi. Muskulaturen i kæbe og nakke hænger sammen, så når vi tygger, kan nakken påvirkes – og gør man det ofte og i længere tid, kan det give spændinger.

Tandstillingen kan også påvirke musklerne i nakken.

Bivirkninger fra medicin, for eksempel statiner, kan give muskel-smerter.

Pude og træk

En for stor eller for luftig hovedpude kan være årsagen, hvis du vågner op med stiv nakke. Har du nakkeproblemer, anbefales det at sove på ryggen eller siden med en pude, der understøtter nakkebuen. Sover du på ryggen, skal puden give støtte, der får dig til at se lige op i loftet. Ligger du på siden, skal du huske, at nakken skal være på linje med resten af kroppen. I dag findes der specielle puder med nakkestøtte.

Træk. Sidder du i træk, kan det få musklerne i blandt andet nakken til at spænde op.