
Jeg har været mere eller mindre lykkelig gift i 28 år, og mit ægteskab har nok kørt som de flestes, sådan lidt op og ned, men nu er der sket noget lidt bizart, synes jeg.
For tre uger siden havde jeg fødselsdag, og for første gang i alle de år, vi har været sammen, huskede han det ikke. Og han er stadig ikke kommet i tanke om det. Han plejer egentlig at være god til at komme med en blomst eller måske invitere ud at spise, men denne gang var det bare som en helt almindelig dag for ham.
Nu er jeg så begyndt at spekulere på, om han har en anden? Om han har lagt mig på is? Om han er vred på mig, men han opfører sig sådan set normalt nok.
Nu synes jeg, der er gået så lang tid, at det er svært at sige det til ham, men jeg kan da mærke, at det nager mig.
Synes du, Puk, at jeg skal nævne det?
Den oversete fødselar
Av, den svier da den der. Selv om man ikke længere er barn, vil de fleste af os gerne huskes på vores fødselsdag og fejres en lille smule.
I første omgang vil jeg lige bede dig tænke dybere over din mands generelle tilstand. Har han ændret sig på andre punkter? Glemmer han mere end normalt? Bliver nøglerne væk, stiller han ting i køleskabet, der ikke bør være der, siger han sætninger, der ikke helt hænger sammen?
Hvis flere ting i hans adfærd er anderledes, må I lige tjekke, om han har fået nogle problemer med hukommelsen, der peger i en mere alvorlig retning.
Hvis ikke det er tilfældet, så HAR han måske bare glemt din fødselsdag. Måske har han fået ny telefon, der ikke giver en advarsel ved mærkedage? Og så må man sige, at én glemt fødselsdag ud af 28 er vel egentlig en okay statistik.
Når det er sagt, forstår jeg jo godt, du er skuffet. Du spørger, om du skal nævne det, og det tror jeg, du skal, fordi det betyder så meget for dig.
Hvis du skal gå og tænke over det meget længe, og det bliver en lille orm, der gnaver, er det altså bedre bare at buse ud med det: ”Hallo, ægtemand, siger datoen xx/xx dig noget?” Og så bliver han sikkert frygtelig flov.
Hvis I har overkommet 28 års udfordringer, så kan I også overkomme at tale om denne. Du er begyndt at gå i tankespind og forestille dig utroskab og vrede, og når først man er havnet i den spiral, er det vist bedre bare at hive plasteret af og få spurgt til den glemte fødselsdag.
Men husk lige at lægge mærke til den generelle tilstand også.
Mange varme hilsner fra Puk
Min mand glemte min fødselsdag
Søn er blevet truet - skal det meldes?
Hævn over forfængelig eksmand?
Hvorfor bestiller de gaver på Ønskeskyen?
Skal min veganer-veninde bestemme menuen?
Hun sælger mine dyre gaver
Svigerfars dårlige jokes irriterer mig
Jeg burde være så glad, men er ulykkelig