Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
HUSK NISSEBOGEN
Mange flere nisser her og i den nissebog, der følger med Familie Journal mandag 19. oktober 2009
JULEMAND MED SÆK
Højde: 35 cm.
Materialer: 30 x 50 cm stribet jersey. 25 x 90 cm rød fleece. 25 x 30 cm hvid plys. 17 x 20 cm grå filt. 3 x 30 cm grøn filt (halstørklæde). 10 x 10 cm nylonstrømpe. 2 sorte perler. 50 cm grønt broderegarn. Pladevat. Evt. et ca. 26 cm højt stativ. 16 x 48 cm hørstof. 125 cm bånd, 1 cm bredt.
Mønsterdele: Kan hentes ved at klikke her.
Klipning: Tegn mønsterdelene side 16 og 17 op og klip efter mønstrene med 5 mm sømrum: I rød fleece: 1 kåbe til fold MB + 2 lommer (uden sømrum). I stribet jersey: 2 kroppe til fold. I hvid plys: 1 skæg til fold MF. I grå filt: 4 støvledele + 4 vantedele. Klip desuden: I rød fleece: 2 ærmer (der er 12 cm høje, 3 cm øverst og 5 cm nederst) + ¼ af en cirkel med radius på 13 cm (til hue). I hvid plys: 1 stk. på 9 x 28 cm (til kåbens underkant), 2 stk. a 20 x 2 cm (til kåbens forkanter), 1 stk. på 4 x 15 cm (til krave) + 2 stk. a 2 x 5 cm (til ærmekanter).
Krop: Sy kropsdelene sammen ret mod ret, men lad halsen stå åben. Vend retten ud og stop kroppen.
Hoved: Form en tot pladevat til en kugle og læg den midt på strømpestykket: Fold strømpestykket op om vattet og bind fast, så hovedet får størrelse som en bordtennisbold. Klip lidt væk på strømpen og put resten ned i halsåbningen. Sy hovedet fast til halsen.
Støvler: Sy støvledelene sammen ret mod ret, 2 og 2, undtagen foroven. Vend retten ud, put fyld ud i spidserne, prop benene ned i og sy støvlerne fast. Sy med broderegarnet risting rundt langs støvlekanten og bind midtfor.
Kåbe: Sy lommerne på kåben med risting. Sy plyds-forkanterne på retsiden af kåbens forkanter, så de går 1 cm ud over kåben. Fold plyds-underkanten dobbelt, vrang mod vrang, og sy den ret mod ret til kåbens underkant. Sy kraven ret mod vrang til kåbens halskant. Fold kåben om kroppen, hæft den fast hele vejen ned i begge sider og sy den fast på kroppen.
Ærmer: Sy plydskanterne på de nederste ærmekanter, ret mod vrang, og fold dem op på retten. Sy ærmerne sammen til rør og vend retten ud. Sy ærmerne fast ved halsen, under kraven. Sy vantedelene sammen ret mod ret, 2 og 2, og vend retten ud. Stop vanterne lidt og sy dem fast forneden i ærmet.
Ansigt: Sy skægget fast rundt om ansigtet. Sy 2 perler fast til øjne, sy 2 knudesting med dobbelt sytråd til næse og mal kinderne røde. Sy huen sammen, vend retten ud, træk den på hovedet og sy den fast rundt i kanten. Buk den evt. ned og sy fast et sted med et sting. Klip 2 cm's frynser på halstørklædet, læg det på mellem skæg og krave og sy det fast under skægget.
Sæk: Fold hørstoffet dobbelt og sy siderne sammen. Fold 1 cm ned foroven og sy hele vejen rundt. Fold yderligere 5 cm ned på vrangen og sy fast 4,5 cm nede. Sy en stikning mere, 2,5 cm nede, så der nu er en løbegang. Spræt sømmen op i begge sider ved løbegangen. Del båndet i 2 lige store dele og træk dem gennem løbegangen fra hver sin side. Bind knude på båndet i begge sider. Sy bund i sækken ved at lægge sidesøm oven på midten forneden, afmærk og sy tværs over, 3 cm fra spidsen.
Design: Ruth Møller
Se her, hvis du vil lave flere søde nisser...
Krammenisse
Viklede kravlenisser