Klassiske oldemorfirkanter: Multifarvet net

Tirsdag, 9. juli 2024
Opskrift og foto: Viking Garn
Foto: Viking Garn
Dette multifarvede net af firkanter kombinerer tradition med kreativitet og giver dig mulighed for at lege med farver og mønstre.
Multifarvet net

Hækleopskrift: Multifarvet net

Størrelser: Onesize

Mål: 40 x 40 cm

Garn: Viking Garn Bamboo (50 % bambus, 50 % bomuld)

Garnforbrug: Rosa nr. 664: 3 nøgler

Hvid nr. 600: 3 nøgler

Aqua nr. 624: 3 nøgler

Vejledende hæklenål: 3,5 mm hæklenål, 3 mm strikkepinde

Hæklefasthed: 22 fm med 3,5 mm hæklenål = ca. 10 cm i bredden

Forkortelser: lm = luftmaske, stm = stangmaske, km = kædemaske, omg = omgang, m = maske

Sådan gør du:

Info: Der skiftes farve for hver omg af oldemorfirkanterne. Begynd med rosa, skift til hvid, slut af med aqua, og gentag farvesekvensen.

Oldemorfirkanter: Hækl 6 lm med 3,5 mm hæklenål. Saml til en ring med 1 km.

1. omg: 2 lm (= 1. stm), 2 stm, 1 lm i ringen. Fortsæt med 3 stm, 1 lm, til der er 4 grupper med 3 stm i hver. Saml omg med 1 km i 2. lm.

2. omg: 4 lm. 3 stm, 1 lm, 3 stm i næste lm-bue (så der bliver et hjørne), 1 lm. Fortsæt med 3 stm, 1 lm, 3 stm i hver lm-bue, 1 lm, til du har 4 hjørner. Afslut med 2 stm, og saml omg med 1 km i 3. lm.

3. omg: 2 lm (= 1. stm), 2 stm i samme lm-bue, 1 lm, ☆fortsæt med 3 stm, 1 lm, 3 stm i næste lm-bue (hjørnet), 1 lm. 3 stm i næste lm-bue, 1 lm☆. Gentag ☆-☆, afslut med 1 km i 2. lm.

4. omg: 4 lm, ☆3 stm i næste lm-bue, 1 lm, 3 stm, 1 lm, 3 stm i næste lm-bue (hjørnet), 1 lm, 3 stm i næste lm-bue, 1 lm☆. Gentag ☆-☆, afslut med 2 stm, 1 km i 3. lm.

5. omg: Som 3. omg, men med 1 stm-gruppe mere på hver side af firkanten.

6. omg: Som 4. omg, men med 1 stm-gruppe mere på hver side af firkanten.

Bryd garnet, og træk enden gennem sidste m.

Hækl 32 ens firkanter. Sy eller hækl dem sammen med rosa, så der er 8 firkanter i bredden og 4 firkanter i højden.

Multifarvet net
Foto: Viking Garn

Montering: Hæft ende på vrangsiden. Sy eller hækl nettet sammen i bunden.

Hanke: Slå ca. 8 m op med rosa på 3 mm strikkepinde, og strik ca. 32 cm frem og tilbage i riller (1 rille = 2 pinde ret). Luk af.

Strik den anden hank på samme måde.

Sy eller hækl hanken fast i overgangen mellem første og anden firkant og mellem tredje og fjerde firkant på hver side af nettet.