Trøje med bedstemorfirkanter

Tirsdag, 11. juni 2024
Opskrift: House of Yarn
Foto: House of Yarn
Hækl denne trøje i de anviste farvekombinationer, eller brug alle dine rester! Udtrykket kan enten gøres endnu vildere eller mere afdæmpet – det er helt op til dig!
Hæklet trøje med bedstemorfirkanter

Hækleopskrift til trøje med bedstemorfirkanter

Størrelse: Onesize

Overvidde: ca. 128 cm

Hel længde: ca. 52 cm

Ærmelængde: ca. 44 cm, eller ønsket længde

Garn: Dale Garn Myk Påfugl (73 % mohair, 22 % uld, 5 % polyamid; 50 g = ca. 90 meter)

Hæklettrøje med bedstemorfirkanter set bagfra
Foto: House of Yarn

Garnforbrug:

Farve 1: 8 nøgler Natur 0020

Farve 2: 2 nøgler Kamel 2271

Farve 3: 2 nøgler Isblå 7945

Farve 4: 1 nøgle Beige 3041

Farve 5: 1 nøgle Kongeblå 5437

Vejledende hæklenål/pinde: Hæklenål nr. 6, lang rundp og strømpep nr. 5, kort rundp og strømpep nr. 7

Hæklefasthed: 1 firkant med hæklenål nr. 6 = ca. 16 x 16 cm

Strikkefasthed: 12 m glatstrik på p nr. 7 = 10 cm

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind, km = kædemaske, stm = stangmaske, lm = luftmaske

Sådan gør du:

Trøje:

Hækl 22 firkanter efter diagram A og 2 firkanter efter diagram B som beskrevet herefter (= 24 firkanter).

Farvefordeling:

Start med at lave en magisk ring med første farve.

1.-2. omgang: Hækles med samme farve. Skift farve.

3. omgang: Hækles med den nye farve. Skift farve.

4. omgang: Hækles med den nye farve. Skift farve.

5. omgang: Hækles med den nye farve. Skift farve.

6.-7. omgang: Hækles med den nye farve.

Bemærk: Når der skal skiftes farve, stopper du før sidste omslag og skifter farve. For at slippe for at hæfte kan enden hækles ind ved hvert farveskift.

Farverækkefølge for firkanter efter diagram A:

Firkant A: Farve 1, farve 2, farve 3, farve 4, farve 1. (Hækl 2 stk.).

Firkant B: Farve 1, farve 4, farve 2, farve 3, farve 1. (Hækl 2 stk.).

Firkant C: Farve 1, farve 5, farve 2, farve 3, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant D: Farve 2, farve 1, farve 3, farve 4, farve 1. (Hækl 2 stk.).

Firkant E: Farve 2, farve 3, farve 1, farve 4, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant F: Farve 2, farve 1, farve 4, farve 5, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant G: Farve 3, farve 1, farve 5, farve 2, farve 1. (Hækl 2 stk.).

Firkant H: Farve 3, farve 2, farve 4, farve 5, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant I: Farve 3, farve 2, farve 5, farve 4, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant J: Farve 4, farve 3, farve 1, farve 5, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant K: Farve 4, farve 5, farve 1, farve 2, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant L: Farve 4, farve 3, farve 1, farve 2, farve 1. (Hækl 2 stk.).

Firkant M: Farve 5, farve 3, farve 4, farve 2, farve 1. (Hækl 2 stk.).

Firkant N: Farve 5, farve 3, farve 2, farve 4, farve 1. (Hækl 2 stk.).

Firkant O: Farve 5, farve 4, farve 1, farve 2, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Farverækkefølge for firkanter efter diagram B:

Firkant P: Farve 3, farve 1, farve 5, farve 2, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Firkant Q: Farve 2, farve 5, farve 4, farve 3, farve 1. (Hækl 1 stk.).

Når de 24 firkanter er færdige, sys de sammen kant mod kant med farve 1 og madrassting som beskrevet herefter.

Bagstykke:

Sy 4 baner med 3 firkanter efter diagram A. Sy banerne sammen langs de lange sider. Bemærk: Firkanterne placeres tilfældigt ved sammensyning.

Hækl over skuldre og nakke således: Begynd oppe i højre side, og sæt garnet til med 1 km i lm-buen. Hækl 3 lm (= 1 stm), ☆hækl 1 stm i næste stm☆, gentag ☆-☆ i alt 30 gange (= skulderparti). Bryd garnet.

Tæl 17 m mod venstre (= nakke). Start igen med 1 km i næste stm (sørg for, at der er lige stor afstand fra midt bag til begge skuldre). Hækl 3 lm (= 1 stm), ☆hækl 1 stm i næste stm☆, gentag ☆-☆ i alt 30 gange (= skulderparti). Bryd garnet.

Højre/venstre forstykke:

Sy 1 bane med 1 firkant efter diagram B og 2 firkanter efter diagram A og 1 bane med 3 firkanter efter diagram A. Bemærk: Den skrå side på firkanten efter diagram B skal være øverst ind mod halsen. De andre firkanter placeres tilfældigt ved sammensyning.

Sy banerne sammen langs de lange sider.

Hækl over skulderen således: Begynd oppe i højre side, og sæt garnet til med 1 km i lm-buen. Hækl 3 lm (= 1 stm), ☆hækl 1 stm i næste stm☆, gentag ☆-☆ i alt 30 gange (= skulderparti). Bryd garnet.

Sy det andet forstykke på samme måde, blot spejlvendt. Hækl en række stm over skulderpartiet på samme måde.

Montering:

Sy sammen med madrassting over skuldrene. Læg skulderparti mod skulderparti.

Sy sammen med madrassting i hver side. Lad ca. 23 cm stå til ærmegab.

Ærmer:

Begynd nederst i ærmegabet. Strik 56 m op på p nr. 7 rundt i ærmegabet. Sæt et mærke mellem første og sidste m = mærke-m.

Strik videre rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4 cm, tages der 1 m ind på hver side af mærke-m ved at strikke 2 drejet r sammen før mærket og 2 r sammen efter mærket. Gentag indtagningerne hver 2,5. cm i alt 13 gange = 30 m.

Strik, til ærmet måler ca. 39 cm eller ønsket længde.

Skift til farve 2 og p nr. 5. Strik videre i stribemønster således: ☆Strik 1 omgang glatstrik, 2 omgange rib, 1 r, 1 vr☆. Skift til farve 3, og gentag ☆-☆. Skift til farve 1, og gentag ☆-☆. Luk af i r og vr.

Strik det andet ærme på samme måde.

Rib:

Strik ca. 19 m op per firkant + 1 m mellem hver firkant med farve 1 på p nr. 5 langs bunden af trøjen. M-antallet skal være deleligt med 2 + 1. Strik 3 cm rib således (1. p = vrangsiden):

Fra vrangsiden: Strik 1 r, ☆1 vr, 1 r☆, slut med 2 vr.

Fra retsiden: Strik 1 r, ☆1 r, 1 vr☆, slut med 1 r, 1 vr.

Luk af i r og vr.

Højre forkant:

Strik m op fra bunden af ribben, 19 m per firkant + 1 m mellem hver firkant, med farve 2 på p nr. 5 langs højre side. M-antallet skal være deleligt med 2 + 1. Strik ikke m op langs den skrå side på firkanten nærmest halsen.

Strik rib således (1. p = vrangsiden):

Fra vrangsiden: Strik 1 r, ☆1 vr, 1 r☆, slut med 2 vr.

Fra retsiden: Strik 1 r, ☆1 r, 1 vr☆, slut med 1 r, 1 vr.

Samtidig strikkes der stribemønster således: Strik 2 p med farve 2. Skift til farve 3. ☆Strik 1 p glatstrik, 2 p rib, 1 r, 1 vr☆. Skift til farve 1, og gentag ☆-☆.

Luk af i r og vr.

Venstre forkant:

Strikkes som højre forkant, blot spejlvendt.

Diagram over hækleopskriften
Foto: House of Yarn

Halskant:

Begynd ved højre forkant. Strik ca. 1 m op i hver m langs højre forkant, rundt i halsen og langs venstre forkant = 73 m. M-antallet skal være deleligt med 2 + 1.

Strik rib således (1. p = vrangsiden):

Fra vrangsiden: Strik 1 r, ☆1 vr, 1 r☆, slut med 2 vr.

Fra retsiden: Strik 1 r, ☆1 r, 1 vr☆, slut med 1 r, 1 vr.

Samtidig strikkes der stribemønster således: Strik 2 p med farve 2. Skift til farve 3. ☆Strik 1 p glatstrik, 2 p rib, 1 r, 1 vr☆. Skift til farve 1, og gentag ☆-☆.

Luk af i r og vr.

A

Magisk ring – vikl garnet 2 gange rundt om venstre pegefinger, stik hæklenålen ind i ringen, og hækl 1 km

km (kædemaske)

lm (luftmaske)

3 lm = 1 stm

fm (fastmaske)

hstm (halvstangmaske)

stm (stangmaske)

3 lm + 1 stm i samme m

2 stm i samme m

2 lm + 1 fm i samme m

2 fm i samme m

Slå om, og stik hæklenålen ned foran arbejdet og rundt om stm 2 omgange under (2. omgang) = spydmaske

1 stm + 3 lm + 1 stm i samme m

1 hstm + 1 lm + 1 hstm i samme m

B

Hæklettrøje med bedstemorfirkanter
Foto: House of Yarn

Farvefordeling:

Begynd med en magisk ring og første farve.

1.-2. omgang hækles med samme farve. Skift farve.

3. omgang hækles med den nye farve. Skift farve.

4. omgang hækles med den nye farve. Skift farve.

5. omgang hækles med den nye farve. Skift farve.

6.-7. omgang hækles med den nye farve.