Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: 89 (97) 105 (113) 121 (129) cm
Hel længde: 64 (65) 66 (67) 68 (69) cm
Ærmelængde: 46 (47) 48 (49) 50 (51) cm
Garn: Viking Garn Vår (100 % bomuld)
Garnforbrug:
Beige nr. 407: 10 (10) 11 (11) 12 (12) nøgler
Brun nr. 408: 4 (4) 5 (5) 6 (6) nøgler
Vejledende pinde: Pind nr. 3 og 4
Strikkefasthed: 20 m glatstrik på pind nr.4 = ca. 10 cm i bredden
Krop: Slå 178 (194) 210 (226) 242 (258) m op med beige på pind nr. 3, og strik 6 omg rundt i rib, 1 ret, 1 vrang.
Skift til pind nr. 4, og strik rundt i glatstrik med striber efter mønster I. Sæt et mærke i hver side med 89 (97) 105 (113) 121 (129) m til hver del. Når arbejdet måler ca. 42 (42) 42 (42) 42 (43) cm, lukkes 12 m af i hver side til ærmegab (6 m på hver side af mærket).
Læg arbejdet til side, mens ærmerne strikkes.
Ærmer: Slå 42 (44) 46 (48) 50 (52) m op med beige på pind nr. 3, og strik 6 omg rundt i rib, 1 ret, 1 vrang.
Skift til pind nr. 4, og strik rundt i glatstrik med striber efter mønster I. Tag på 1. omg ud jævnt fordelt til 45 (47) 49 (51) 53 (55) m.
Sæt et mærke i begyndelsen af omg (= midt under ærmet), og tag derefter 1 m ud på hver side af mærket ca. hver 2,5 (2,5) 2,5 (2) 2 (2) cm, til der er 77 (81) 85 (89) 93 (97) m på omg, og ærmet måler ca. 46 (47) 48 (49) 50 (51) cm. På sidste omg lukkes 12 m af midt under ærmet til ærmegab (6 m på hver side af mærket).
Strik det andet ærme på samme måde.
Bærestykke: Strik alle delene ind på samme rundpind nr. 4 med ærmerne over aflukningerne på kroppen = 284 (308) 332 (356) 380 (404) m på omg.
Sæt et mærke i alle fire sammenføjninger. Strik rundt i mønster I efter diagrammet som tidligere, samtidig med at der tages ind til raglan således: Strik til 2 m før mærket, tag den næste m løs af, strik 1 m ret, træk den løse m over, og strik derefter 2 m ret sammen. Gentag indtagningerne i alle fire sammenføjninger = 8 m taget ind.
Gentag indtagningerne på hver 3. omg, til der er 10 (8) 6 (4) 2 (1) indtagninger i højden. Herefter tages der ind på hver 2. omg. Strik, til der er 92 (92) 100 (100) 108 (108) m tilbage på omg, og der er i alt 24 (27) 29 (32) 34 (37) raglanindtagninger i højden.
Hals: Skift til pind nr. 3 og beige. Strik 1 omg glatstrik, og strik derefter ca. 16 cm rundt i rib, 1 ret, 1 vrang. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.
Fold halsen mod retsiden.
Montering: Sy sammen under ærmerne. Hæft ende.