Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: 102 (107) 114 (119) 121 (124) cm
Hel længde midtfor: 62 (64) 66 (68) 69 (70) cm
Ærmelængde: 45 (47) 49 (51) 52 (53) cm
Garn: Alpakka Tweed fra Du Store Alpakka (50 % alpaka, 30 % merinould, 20 % donegal, 50 g = ca. 80 meter)
Farver: Farve 1: Natur 113, Farve 2: Dybrød 116
Garnforbrug: Farve 1: 12 (13) 13 (14) 14 (15) nøgler, Farve 2: 2 nøgler (alle størrelser)
Tilbehør: 9-12 knapper
Vejledende pinde: Kort og lang rundp og strømpep nr. 4,5 og 5
Strikkefasthed: 17 m glatstrik på p nr. 5 = 10 cm
Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind
Sådan gør du:
For- og bagstykke: Slå 169 (177) 189 (197) 201 (205) m op med farve 1 på rundp nr. 4,5. Sæt et mærke i hver side med 85 (89) 95 (99) 101 (103) m til bagstykket og 42 (44) 47 (49) 50 (51) m til hvert forstykke. Strik 4 (4) 4 (5) 5 (5) cm frem og tilbage i rib, 1 r, 1 vr. Skift til p nr. 5, og slå 5 m op midtfor = klippe-m, som ikke tæller med i mønster eller m-antal. Omgangen begynder midtfor.
Strik rundt i glatstrik, til arbejdet måler 41 (43) 44 (45) 46 (47) cm. Luk 5 m af på hver side af hvert mærke = 75 (79) 85 (89) 91 (93) m til bagstykket og 37 (39) 42 (44) 45 (46) m til hvert forstykke. Læg arbejdet til side, og strik ærmerne.
Ærmer: Slå 38 (40) 44 (46) 48 (50) m op med farve 1 på strømpep nr. 4,5. Strik 4 (4) 4 (5) 5 (5) cm rundt i rib, 1 r, 1 vr. Skift til p nr. 5. Sæt et mærke omkring 1. m = mærke-m midt under ærmet. Strik videre i glatstrik, til arbejdet måler 5 (5) 5 (6) 6 (6) cm. Tag 1 m ud mod venstre efter mærke-m, og tag 1 m ud mod højre før mærke-m. Gentag udtagningerne på hver 3,5. (3,5.) 4. (4.) 4. (4.) cm i alt 11 (12) 11 (11) 11 (11) gange = 60 (64) 66 (68) 70 (72) m. Strik, til arbejdet måler 45 (47) 49 (51) 52 (53) cm. Luk 10 m af midt under ærmet = 50 (54) 56 (58) 60 (62) m.
Læg arbejdet til side, og strik et ærme mere.
Bærestykke: Sæt alle delene ind på rundp nr. 5: Højre forstykke, højre ærme, bagstykket, venstre ærme og venstre forstykke = 249 (265) 281 (293) 301 (309) m. Omgangen begynder midtfor som før. Strik 6 (6) 7 (7) 8 (9) cm glatstrik med farve 1, samtidig med at der tages 20 (24) 28 (28) 24 (20) m ind jævnt fordelt på 2. omgang = 229 (241) 253 (265) 277 (289) m. Strik mønster efter diagrammet, og tag ind som vist. Strik arbejdet færdigt med farve 1. Strik 2 cm glatstrik. Tag 46 (38) 38 (46) 46 (50) m ind jævnt fordelt på næste omgang = 111 (125) 137 (141) 153 (161) m. Strik 2 cm glatstrik, og tag 36 (50) 62 (62) 74 (78) m ind jævnt fordelt på næste omgang = 75 (75) 75 (79) 79 (83) m. Strik 1 omgang glatstrik, og luk klippe-m af i slutningen af sidste omgang.
Halskant: Skift til p nr. 4,5, og strik 3 cm frem og tilbage i rib, 1 r, 1 vr. Luk løst af i rib.
Montering: Sy 2 maskinsømme med korte sting på hver side af den midterste af de 5 klippe-m midtfor, og klip op mellem sømmene. Sy sammen under ærmerne.
Hjøre forkant herre/venstre forkant dame: Strik ca. 9 m op pr. 5 cm med farve 1 på p nr. 4,5 langs forkanten. M-antallet skal være deleligt med 2+1. Strik 7 p rib, 1 r, 1 vr. Luk af i rib. Sæt mærker til 9 (10) 10 (11) 11 (12) knapper langs kanten. Den øverste og nederste knap placeres 1 cm fra kanten, og de øvrige jævnt fordelt.
Venstre forkant herre/højre forkant dame: Strikkes som højre/venstre forkant, men på 4. p laves der knaphuller ud for mærkerne til knapper. Knaphullerne laves ved at slå om og strikke 2 m sammen (r eller vr, som det passer bedst med ribben).
Belægning: Strik ca. 9 m op per 5 cm med farve 1 og p nr. 4,5 langs klippekantens vrangside. Strik 4 p glatstrik. Luk af. Fold belægningen over klippekanten, og sy til. Sy knapper i.
Design og foto: House of Yarn