Dine gamle VHS-bånd kan være mange penge værd

Fredag, 14. marts 2025
Af Victoria Morand, Jakob Meijer og Cecilie Tolversen
Foto: Colourbox
VHS-film er blevet populære blandt samlere og sælges for alt fra nogle tusinde kroner til flere millioner. Måske har du en skjult skat der hjemme?
VHS-film
Dine gamle VHS-film kan være mange penge værd. Se her, hvordan du tjekker, hvad de kan sælges for.

En række VHS-film er blevet eftertragtede samleobjekter og sælges for høje summer på auktionssider som eBay og Tradera. De sælges for alt fra nogle hundrede kroner og op til flere millioner kroner.

Derfor kan det være en god idé at tjekke, om du har nogle gamle VHS-film liggende i skuffen, som er penge værd. Herunder får du nogle eksempler på, hvilke film der er efterspørgsel på.

1. Disneyklassikere

Særlige udgaver af Disneyfilm, især dem med et såkaldt "Black Diamond"-mærke, er meget eftertragtede blandt samlere.

En Black Diamond udgave af Skønheden og udyret blev for nylig solgt for 60.000 kroner, mens en udgave af Den lille havfrue fra 1990 blev solgt for 71.000.

En anden sjælden udgave af Disneys første tegnefilm er Snehvide. Den blev solgt på VHS i 1994 som en del af "The Masterpiece collection" og blev kun solgt i seks måneder. I dag kan sådan et eksemplar blive vurderet til omkring 200.000 kr.

2. Gyserfilm

Klassiske gyserfilm kan også være værdifulde. Da filmen Halloween blev udgivet på VHS i 1978 af Media Home Entertainment var der en stavefejl på omslaget. Her var logoet stavet forkert, da der stod "meda" i stedet for "media". Filmen blev hurtigt trukket tilbage fra salgshylderne. Men de, der faktisk fik fat i et eksemplar, kan i dag sælge deres gamle VHS-bånd for omkring 3.700 kroner.

Det er heller ikke usædvanligt, at sjældne gyserfilm på VHS har en værdi. Den glemte gyserfilm Tales from the QuaDead Zone er ikke noget, der får den gennemsnitlige person til at hæve øjenbrynene. Men en sand VHS-samler ved, at man kan tjene en skilling, hvis man nu skulle være så heldig at eje den.

Filmen, der blev udgivet i 1987, opnåede ikke stor succes, men på grund af at så få blev udgivet på VHS, kan man i dag sælge et eksemplar for næsten 5.000 kroner.

3. Kultfilm

Nogle film har med tiden opnået kultstatus, enten fordi de blev undervurderet ved deres premiere, havde en loyal fanskare eller på grund af deres unikke stil – uanset årsagen er de populære i dag.

Netop VHS-film, som i dag regnes som rigtige klassikere, kan derfor være en mindre formue værd, hvis de stadig er i original emballage.

Nogle eksempler er den første udgave af Star Wars – A New Hope i originalstand fra 1978, som blev solgt på auktion for næsten 27.000 kroner, og klassikeren Tilbage til fremtiden, der gik for næsten 70.000 kroner. En helt uåbnet udgave af The Goonies tog bogstaveligt talt prisen, da den blev solgt på eBay for næsten en millioner kroner.

Hvilke VHS-film er mange penge værd?

Hvis du gerne vil gennemgå dine gamle VHS-film og se, om nogle af dem måske kunne sælges for et flot beløb, så får du herunder en liste med de faktorer, der gør filmene værdifulde.

Stand

Film i originalemballage og i god stand er mere værdifulde end slidte, brugte og ødelagte kassetter.

Sjældenhed

Begrænsede udgaver eller film, der ikke længere er tilgængelige i andre formater, er mere eftertragtede.

Efterspørgsel

Kultstatus eller nostalgiværdi kan øge efterspørgslen og dermed prisen.

Sådan sælger du filmene

Hvis du mistænker, at du har en VHS-film derhjemme med høj værdi, kan du tjekke tidligere salg på platforme som eBay for at få en idé om filmens værdi og hvor sjælden den er.

Brug auktionssider eller specialiserede sider for samlere for at nå potentielle købere.

Kilder: DailyMail, Screen rant & Nyheter24