Strikkeopskrift: Smuk sweater med retriller

Onsdag, 30. december 2015
af Sanne Fjalland (design), Foto: Hjertegarn
Mødre i alle aldre vil vist nyde at varme sig i denne dejlige trøje med halvlange ærmer. Strikker du ikke selv, så er garn og opskrift en rigtig god gaveidé til en strikkeglad kvinde!
Strikkeopskrift: Sweater med retriller

Strikkeopskrift: Skøn sweater med retriller til mor

Str: S (M) L (XL).
Overvidde (arb): 111 (117) 124 (131) cm.
Hel længde: 74 (75) 76 (77) cm.
Materialer: ”Lima” (100% uld/50 g = 100 meter): 13 (14) 15 (16) ngl lysegrå 434. Strikkep nr. 4 + 4½. Rundp nr. 4 (80 cm). Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95.
Strikkefasthed: 18 m x 24-25 p = 10 x 10 cm i retrille-mønster.
1 udt: Tag lænken op før næste m og strik den dr r.
1 enk indt: 1 r løs af, strik 1 r, træk den løse m over den strikkede.
Kantm: Beg og slut alle p med 1 kantm r.
Retrille-mønster:
1. p (r-siden): Ret.
2. p: Vrang.
3. p: Ret.
4. p: Ret.
5. p: Ret.
6. p: Ret.
Gtg disse 6 p.

Find forkortelser og brugertips til håndarbejde lige her

Prøv også: Strikkeopskrift på fin tunika til pigen

Sådan strikker du den fine sweater med retriller

Bagstk: Slå 102 (108) 114 (120) m op på p 4 og strik 3 p r. Skift til p 4½ og forts i retrillemønster. Strik lige op, til arb måler 48 cm. Luk til ærmegab i hver side for 4, 2 (6, 2) 7, 2 (9, 2) m.
På næste r-side-p strikkes raglanindt: Strik 1 kantm r, 2 r sm, strik, til der mangler 3 m, 1 enk indt, 1 kantm r. Gtg raglan-indt på hver 2. p i alt 31 (32) 33 (34) gange. Luk de sidste 28 (28) 30 (30) m på én gang.
Venstre forstk: Den nederste del strikkes på tværs, fra sidesømmen og ind mod midten: Slå 45 (45) 45 (45) m op på p 4½ og strik 1. p vr (= vr-siden). På 2. p forts i retrille-mønster. Strik mønstrets 6 p igennem 4 gange. Der er nu i alt 4 x 2 retriller på r-siden. Strik de næste 2 p i mønstret (= 1. + 2. p).
På næste r-side-p indstrikkes lommeposen: Strik kun de første 30 m og lad de rest 15 m hvile på en tråd. Slå 1 ny m op til sømrum i slutn af de 30 m. Strik glat over de i alt 31 m, til lommeposen måler 38 cm, slut med 1 vr-side-p, hvor den ene m, der er slået op til sømrum, lukkes igen. På næste r-sidep strikkes igen over alle m, denne p er 3. p i mønstret. Forts i mønster, til arb måler 28,5 (30) 31,5 (33) cm. Luk m af. Sy lommeposen sm i den side, hvor m er slået op til sømrum/den side, der vender væk fra kanten. Den anden side af lommeposen sys ikke sm, men lukkes ved, at der strikkes m op langs denne side. Pres lommeposen under et fugtigt stykke. På r-siden strikkes nu m op langs højre side af arb, dvs. den side, hvor lommeposen ligger helt ud til kanten: Strik 51 (54) 57 (60) m op lige inden for kant-m, langs lommeposen strikkes m op igennem alle 3 lag, dvs. at lommeposen herved lukkes i denne side. Vigtigt: Længden på det tværstrikkede stykke nederst skal have samme mål som de 51 (54) 57 (60) m, der strikkes op langs den ene kant på det tværstrikkede. Evt. regulering af bredden skal foretages på det tværstrikkede stykke ved, at dette evt. strikkes længere eller kortere, indtil det passer med, at de 51 (54) 57 (60) m kan strikkes op langs kanten. Mål på bagstk, hvor i retrille-mønstret der skal begyndes, for at mønstret slutter ved aflukn til ærmegab som på ryg. Strik retrille-mønster, til forstk måler 48 cm. Luk til ærmegab i beg af r-side-p for 4, 2 (6, 2) 7, 2 (9, 2) m. I beg af næste r-side-p strikkes raglan-indt: Strik 1 kantm r, 2 r sm, strik p hen. Gtg raglan-indt på hver 2. p. Samtidig med at 5. (6.) 5. (6.) raglan-indt strikkes, beg indt til skrå halsudskæring i slutn af p: Strik 5. (6.) 5. (6.) raglan-indt i beg af p og strik p, til der er 3 m tilb, strik 1 enk indt, 1 kantm r. Gtg indt til skrå halsudskæring på hver 4. p (mens raglan-indt forts på hver 2. p). Forts indt, til der er 3 m tilb på p. Der er nu strikket 29 (30) 31 (32) raglan-indt. Bryd garnet, 1 r løst af, 2 r sm, træk løs m over, og træk tråden igennem den sidste m.
Højre bagstk: Strikkes som venstre, blot spejlvendt. På den nederste tværstrikkede del strikkes lommeposen over de sidste 30 m på r-side-p, mens de 15 første m hviler. Aflukn til ærmegab strikkes i beg af vr-side-p. Raglanindt strikkes i slutn af r-side-p ved at strikke, til der er 3 m tilb, strik 1 enk indt, 1 kant-m r. Indt til skrå halsudskæring strikkes i beg af r-sidep ved at strikke 1 kantm r, 2 r sm.
Højre ærme: Slå 66 (70) 74 (78) m op på p 4 og strik 3 p r. Skift til p 4½ og forts i retrillemønster. På 3. mønsterp strikkes 1 udt i hver side inden for kantm. Gtg udt på hver 4. p 11 (12) 12 (13) gange mere = 88 (94) 98 (104) m. Nu skal der lukkes til ærmegab – sørg for at slutte samme sted i retrille-mønstret som på for- og bagstk, inden der lukkes til ærmegab for 4, 2 (6, 2) 7, 2 (9, 2) m i hver side. På næste r-side-p strikkes raglan-indt som beskrevet for bagstk. Strik raglan-indt i alt 29 (30) 31 (32) gange = 18 m tilb. Luk i beg af r-side-p for 5, 5, 6 m, idet raglan-indt forts i slutn af p endnu 2 gange.
Venstre ærme: Strikkes som højre ærme, blot spejlvendt. Dvs. at den øverste skrå aflukn strikkes i beg af vr-side-p. Montering: Sy raglansømmene og ærme-sidesømmene. Forkanter: Med rundp 4 strikkes m op rundt langs forkanterne og nakken. Langs de nederste tværstrikkede dele på forstykkerne strikkes 1 m op for hver m. Fra de tværstrikkede dele og op til raglansømmene på forstk strikkes 3 m op for hver 4. p. Langs ærmerne og over nakken strikkes ca. 1 m op for hver m, men spring her nogle få m over, så kanten holder lidt sammen på halsudskæringen. Strik i alt 10 p r, hvor der strikkes dr r på 1. p og lukkes af på sidste p, som strikkes fra r-siden.

Design: Sanne Fjalland

Prøv også: Yndig bluse i ribstrik