Vandmand
20.01 - 18.02
Horoskoper
23. oktober - 21. november
Er du åben, kan du lære noget vigtigt nyt, og hvis du har udfordringer af teknisk karakter, så finder du let en, der kan hjælpe dig.
– Astrolog Brian Teglgaard
Uge 4
Du er i gang med at samle op på viden og erfaringer, du kan bruge personligt eller professionelt. Begiver du dig ud i uddannelse eller kursusaktivitet, så vil en ny underviser være stærkt inspirerende på dig. Men uanset hvem, du skal lære af, så er den livlige verbale dialog at foretrække. Når ugen slutter, er det helt andre ting, der bliver talt om og tænkt over. Det sætter masser af følelser i gang.
– Astrolog Brian Teglgaard
2025
Kærlighed
Dit kærlighedsliv er præget af intensitet – det er alt eller intet. Men kærligheden udvikler sig ikke altid, som du ønsker. Efter den 24. februar vil dit humør løfte sig, især fordi du begynder at se tingene bevæge sig i den rigtige retning. Følelserne og intensiteten vender for alvor tilbage midt i april.
Hvordan kærligheden udfolder sig, afhænger af din situation. Hvis du er i et fast forhold, kan du se frem til flere gode stunder med din partner, især i årets første måneder. Føler du dig tryg, kan I skabe stærkere bånd. Ønsker du særlige kærestedage, er sidst i januar, begyndelsen af april, slutningen af maj og midten af september gode tidspunkter. Din partner kan dog have personlige overvejelser, som skaber tvivl om større livsvalg. Her kan du støtte vedkommende i at vente med at tage endelige beslutninger til april. Kærligheden vil blomstre i takt med, hvordan du selv har det.
Er du single og klar til at udforske seriøse forhold, byder juni og oktober på særlige muligheder. Du vil måske opdage, at de partnere, du tiltrækkes af, ændrer karakter. Det bliver nu vigtigere for dig, at de kan give dig omsorg og nærhed, især i årets første fire måneder.
Familie og venner
Familie- og boliganliggender har været i fokus i 2024, og dette vil intensiveres i 2025. Det kan være nødvendigt at foretage ændringer, og du har sikkert allerede en fornemmelse af, hvad det drejer sig om. Hvis du går med forandringerne i stedet for at modarbejde dem, vil tingene falde nemmere på plads. De bedste øjeblikke med familien vil finde sted i februar, april og oktober.
Dine venskaber vil forblive nogenlunde uændrede, men familietemaer kan fylde mere end normalt. Det betyder, at vennerne måske ikke bliver din højeste prioritet. Husk dog, at de er der for dig, hvis du har brug for det.
Hverdag
Dit arbejdsliv kan komme i fokus, særligt i årets begyndelse, og det bliver et gennemgående tema for 2025. Du vil føle en tiltrækning mod en anderledes livsstil, som langsomt vil tage form over de kommende år. Indtil da kan du eksperimentere med nye rammer og rutiner, der måske åbner for sider af dig selv, du ikke tidligere har været bevidst om.
Fremtid
Flere temaer vil komme i centrum i løbet af året. Der vil dog falde mere ro over dine nære relationer, og din partner vil finde en større indre balance. Du vil også begynde at knytte mere varige bånd til de mennesker, der står dig nærmest. Familien vil blive mere rummelig og følelsesmæssigt åben, hvilket du vil tage imod med glæde.
– Astrolog Brian Teglgaard