Godt genbrugskøb?

Lørdag, 25. juni 2011
af Redaktion
Flot skål fra Kosta Glasværk i Sverige, uden skår.

Jeg har købt denne skål på et genbrugsmarked til 25 kr.

Den har indskriptionen "Kosta 56974 Wärff" og er 23 cm i diameter og 7 cm høj. Den har ingen skår.

Jeg har søgt lidt på nettet og mener, at det må være en skål, som er designet af Ann Wärff I 60'erne eller 70'erne. Hvad er den værd?

LW

Skålen fra Kosta Glasværk i Sverige er designet ikke af Ann, men af Göran Wärff (f. 1933). Den er rigtig flot, og det er et godt køb, du har gjort. Vurdering: 800 kr.

SPØRG BARE

Antikeksperterne Steffen og Lene Dinesen vurderer dine gamle ting. Husk oplysninger om f.eks. mål, materiale, signatur og stempel samt tydeligt foto på ensartet baggrund, mailfotos i jpg-format. Maks. 3 billeder.

Mail: antik@familiejournalen.dk