André Rieu har fået alle sine drømme opfyldt

Den 67-årige violinist, orkesterleder og dirigent André Rieu har alt, hvad han kunne drømme om: Sit eget orkester, som er verdens største private af slagsen. Sit eget studie, hvor orkestret øver og indspiller. Et lykkeligt ægteskab med hustruen Marjorie. To voksne sønner i skikkelse af Mark og Pierre på 38 og 36, hvoraf den første er kunstmaler og den sidste er vicepræsident i sin fars firma, samt i alt fem børnebørn. Og så er han verdens bedst sælgende klassiske musiker og bor på et slot i fødebyen Maastricht i Holland, hvor Familie Journals reporter har besøgt ham. Men hans liv og tidlige karriere er ikke forløbet gnidningsløst.

Ganske vist har han fået musikken ind med modermælken. Hans nu afdøde far var nemlig dirigent, men hans holdning til musikken gav ikke just sønnen mod på de musikalske udfoldelser.

Læs her om sangerinden Anne Marie Lindegaard og hendes kærlighed.

– Jeg elsker klassisk musik, men jeg er opdraget med, at musik skal tages dødsens alvorligt. Og min far var dirigent af den gamle skole både på jobbet og i hjemmet. Diktatorisk kunne man også kalde ham. Dertil kommer den snobbede indstilling, der er udbredt inden for den klassiske musik. At være en snob er at føle sig bedre end andre mennesker. Det har jeg aldrig gjort. Min grundlæggende indstilling er nærmest den stik modsatte. Mine forældre var ægte snobber. Det samme er min bedstemor, der bor hos os i dag. Når hun hører et stykke musik i radioen, kan hun ikke nyde det, før hun får at vide, hvem der spiller. Først når hun får det at vide, kan hun finde på at udtale sig positivt om musikken. Den slags kan jeg ikke holde ud.

– Jeg startede faktisk karrieren som violinist i min fars orkester. Hele min barndom har mine forældre fortalt mig, at jeg var talentløs og doven. Hvilket nok kan være svært at forstå, når man ser mig i dag. Jeg er jo ikke ligefrem typen, der har svært ved at komme ud af sengen. Men der var ingen glæde i at arbejde for min far. Jeg ville være fri. Og gøre tingene på min egen måde. En måde, min far aldrig kom til at sætte pris på i sin levetid, konstaterer André.

André Rieu og Johann Strauss

– Jeg kan takke Marjorie for, at det blev til noget. Hun oplevede jo, at jeg kom fra arbejde med et ansigt, der blev mere og mere trist for hver dag. Og til sidst sagde hun: ”Lev dog dine drømme ud og start dit eget orkester!” Så det gjorde jeg.

– I starten var vi fem mand, der spillede til bryllupper og den slags. Men et orkester af den størrelse kan ikke spille Strauss, og det var det, jeg ville. Så jeg måtte udvide antallet af musikere.

Hansi er for schlagermusikken, hvad André er for den klassiske. Mød ham her.

Sådan opstod The Johann Strauss Orchestra – opkaldt efter Andrés store idol. Hans far havde ofte Strauss’ valse på programmet som ekstranumre, og de glade, dansable toner var i unge Andrés øjne koncerternes højdepunkt. De er blevet hans speciale. Og han blander dem lystigt med alt fra andre klassiske komponisters værker til moderne popsange og filmtemaer. Ofte frejdigt omarrangeret til valsetakt.

– Vi spiller ikke for at vise, hvor dygtige vi er. Koncerterne og cd'erne er vores måde at udforske musikken på. Der er så meget fantastisk musik i verden, og jeg elsker at gribe mit publikum. Jeg lister altid et stykke musik fra det land, vi optræder i, med ind i repertoiret. I Danmark har vi blandt andet spillet ”Den lille Ole med paraplyen”, fortæller orkesterlederen.

André og kærligheden

Vi møder mesterdirigenten og violinisten på det slot, der er hans hjem. Et smukt, historisk bygningsværk, hvor virkelighedens D’Artagnan, der leverede inspirationen til Alexandre Dumas’ romanfigur fra ”De tre musketerer”, ifølge overleveringen spiste sit sidste måltid, inden han drog i krig og blev slået ihjel. Som 6-årig modtog André klavertimer på slottet og brød sig bestemt ikke om klaverlærerinden. Helt anderledes forholdt det sig med de prægtige omgivelser.

Stedet mindede ham nemlig om slottet Møllenborg fra tegneserierne om Tintin, som han var stor fan af som dreng. Og drømmen om at blive slotsejer blev siddende i ham. Og da han en dag luftede idéen for Marjorie, svarede hun, at så måtte han nok sælge nogle flere plader, så han kunne få råd til drømmehuset. Det kom han til.

– Marjorie er med i alle beslutninger, der handler om familiefirmaet, og jeg plejer at sige, at jeg ville ligge i rendestenen i dag, hvis det ikke var for hende. Jeg mødte hende som 11-årig. Hun var 13 og gik i min søsters klasse. Min søster holdt fødselsdag, og jeg så kun hende. Jeg faldt for hendes krøllede hår. Men kemien gik begge veje: Hun havde også kun øje for mig. Og nu har vi været gift i 42 år, fortæller André, der fredag og lørdag den 2. og 3. juni gæster Danmark med sit orkester og giver koncert i henholdsvis Royal Arena i København og Boxen i Herning.

Se, hvordan det spændte af, da Familie Journals journalist mødte Fede Finns sangerinde Katrine.