Betty Glosted giver den gas på Bastionen: Jeg spiller mit idol med stor ydmyghed

Da teaterproducenten og koreografen Allan Damby tilbød Betty Glosted at spille Hollywood-legenden Judy Garland i musicalen ”End of the Rainbow”, som dermed kunne blive forestillingen, der markerede Bettys 40-års skuespillerjubilæum, tøvede hun ikke et sekund:

– Jeg har set op til Judy Garland, siden jeg var ganske ung, og jeg er stadig stor fan. Hun var en fantastisk skuespiller og ikke mindst sanger. Jeg har ikke været så heldig at have oplevet hende på en scene, men hendes film og tv-optrædener har jeg nydt. Hun havde et fantastisk nærvær, siger Betty.

Hun er selv instruktør på forestillingen, der i næste uge har premiere på Bastionen i Nyborg. Den omhandler stjernens sidste tid, der var præget af både alkohol- og pillemisbrug. Hun døde som 47-årig den 22. juni 1969 af en overdosis.

– Allerede som 14-årig barnestjerne blev hun fodret med piller af sin mor for at kunne klare det uendelige turnéliv. Hendes mor så hende som en mulighed for at tjene en masse penge.

Men selv om forestillingen i høj grad viser de triste og negative aspekter af showbiz, er den først og fremmest en hyldest til Judy. Hun fortjener ikke, at man kun fokuserer på de mørke sider af hendes historie. Hun havde humor i stor stil og brugte af og til betegnelsen klovn om sig selv. Og musicalen er fyldt med humoristiske scener, fastslår Betty.

Læs også: Ann Eleonora Jørgensen: Jeg har aldrig drømt om at blive skuespiller

Studerede gamle filmklip

Familie Journals udsendte medarbejdere får en smagsprøve på komikken, da vi overværer prøverne på et par scener, hvor Betty giver den gas i samspil med stykkets to øvrige aktørerer, Jon Lange og Keld Heick. Judy Garland var en fandenivoldsk natur, og i Betty Glosteds fortolkning kommer alle nuancer af hendes personlighed frem.

Det sker blandt andet i en telefonsamtale fra hotelværelset, hvor hun lefler for hotellets direktør for at undgå at betale for sit hotelværelse her og nu. I en anden scene taler hun om sit eget misbrug i ligefremme vendinger uden det mindste forsøg på at pakke noget som helst ind.

– Hun havde temperament og kunne skifte sindsstemning fra diva til furie og videre til lille, grædende pige på et splitsekund. Det er med begejstring, men også med stor ydmyghed, at jeg giver mit bud på et portræt af hende.

For skuespilleren ligger der dog også et stort arbejde forud for prøverne. I samarbejde med førnævnte koreograf og producent har hun lagt en kolossal energi i at komme ind under huden på Judy Garland.

– I månedsvis har vi brugt al vores fritid på at mødes og studere gamle filmklip, så vi kunne indfange stjernens personlighed helt ned i den mindste, lille håndbevægelse, siger Allan Damby, som er en af de to ildsjæle bag hele teaterprojektet.

Læs også: Seks hurtige fra Keld Heick

Et rent lykketræf

Han har på forskellig vis beskæftiget sig med teater, siden han som barn havde en rolle i ”Les Misérables” på Odense Teater, hvor han senest har arbejdet som frisør. Og nu har han sammen med sin kæreste gennem 15 år, journalisten Allan Wahlers, stiftet produktionsselskabet damby&wahlers, der har base i parrets hjemby, Nyborg, og hvis første produktion netop er den aktuelle Garland-musical.

– Jeg har arbejdet sammen med Betty på Odense Teater. Vi svingede godt sammen, og da hendes jubilæum nærmede sig, slog det mig, at ingen havde budt ind med en forestilling, der egnede sig til at markere hendes 40 år i branchen, fortæller han.

– For godt et år siden faldt jeg på YouTube over en engelsk trailer for ”End of the Rainbow”. Hovedrollen blev i filmklippene spillet af skuespilleren Tracie Bennett, og hun havde ikke bare en stor fysisk lighed med Judy Garland, men også med Betty. Jeg kunne simpelthen genkende Betty i hende, og ovenikøbet vidste jeg, at hun altid havde været en stor beundrer af Judy Garlands talent.

_ Der var tilmed tale om en forestilling, der kombinerede alt det, Betty er allerbedst til på en scene: det dybe, alvorlige drama, det komiske og ikke mindst sangen og musikken. Kort sagt var det simpelthen et lykketræf, at den pågældende video havde tiltrukket sig min opmærksomhed.

Forfatteren til stykket hedder Peter Quilter, og han har skabt en historie, der foregår i London lige omkring årsskiftet 1968-69 – et halvt år før Judy Garlands død. Hun skal give en stribe koncerter på natklubben The Talk of the Town, og omkring sig har hun sin 12 år yngre forlovede, Mickey Deans, og vennen og pianisten Anthony.

Som journalist og ordekvilibrist har Allan Wahlers stået for oversættelsen af manuskriptet, ligesom han tager sig af alt, hvad der hedder markedsføring og kontakt til pressen.

– Vi har været heldige med vores timing. For i 2017 genåbnede det lokale kulturhus Bastionen efter en omfattende renovering, og det egner sig perfekt til at lægge lokaler til vores forestilling. Bygningen har eksisteret siden 1897 og dannet ramme om musik og scenekunst i alle afskygninger, mens teaterforestillingerne hidtil kun har været gæstespil udefra, fortæller Allan Wahlers og fortsætter:

- Vores forestilling bliver byens første hjemmeproducerede opsætning. Herefter vil vi producere to forestillinger om året, og den næste bliver Stephen Sondheim-musicalen ”Company”, der har premiere til efteråret.

Læs også: Frank Hvam lever af at dagdrømme

Betænkelige Keld

Som Mickey Deans møder vi Jon Lange, som blev landskendt via tv-serien ”Mercur”. Og Anthony, som i modsætning til de to øvrige hovedpersoner er en fiktiv figur, bliver spillet af Keld Heick. Den populære, 72-årige sanger og tekstforfatter er ikke uden erfaring udi skuespilleriet. Han har medvirket i flere revyer og har haft en middelstor rolle i komedien ”Sover Dolly på ryggen?” Alligevel takkede han oprindeligt nej, da han fik rollen tilbudt af producentparret.

– Jeg har jo ikke prøvet kræfter med teaterdrama på det høje plan, som vi har at gøre med her. Men Allan og Allan fastholdt, at de simpelthen ikke kunne se andre end mig i rollen som Anthony. Jeg bad derfor om at få manuskriptet til gennemlæsning, og jeg fik det i den engelske udgave. Pludselig kunne jeg sagtens se, hvorfor de havde tænkt på mig, siger Keld.

– Anthony er ud over at være musiker også en regulær og ordentlig fyr uden bagtanker. Han vil kort sagt Judy det bedste, og særligt hen mod slutningen træder han i karakter. Han er af den klare overbevisning, at Mickeys følelser for sin kommende kone ikke er ægte. At han slet og ret bruger hende til at opfylde sine egne ambitioner i showbiz, tjene en masse penge og opnå berømmelse på at gifte sig med en legende.

- Han tilbyder hende derfor at hjælpe hende væk fra scenelivet. Ja, han inviterer hende endda hjem til sig for at bo, hvilket nok er grunden til, at forfatteren har ladet Anthony være homoseksuel. Ellers ville mange blandt publikum givetvis sidde med det indtryk, at han i virkeligheden bare vil have Judy for sig selv.

Læs også: Mille Dinesen: Hippie-miljøet har gjort mig til den, jeg er

Sprut og stoffer

Misbrugstemaet i stykket var en anden vægtig grund til, at Keld var en klar favorit til rollen. Ikke at han selv nogensinde har været den, som skejede ud, men han har gennem sine mange år i branchen været vidne til talrige kollegers tragiske skæbner. Tommy Seebach og John Mogensen er to kendte eksempler.

– Da jeg kom ind i musikverdenen som ung, var jeg overrasket over, hvor legalt det var at stive sig af med sprut, før man skulle optræde. Jeg sagde nej tak, når jeg blev tilbudt en lille én af arrangøren, og jeg spekulerede på, om det virkelig var almindeligt. Det viste det sig at være. Stoffer blev til gengæld først udbredt herhjemme mange år senere.

- Jeg husker, at Hilda og jeg i vores unge dage skulle i biografen og se en film, der angiveligt handlede om en narkoman. Og ingen af os vidste, hvad det ord betød, siger han og ler højt. Jeg vil vove at påstå, at man skal være meget hård i filten for ikke at blive rørt til tårer over forestillingen. Det er historien om en stor kunstner og en stor stemme, som forlod os alt for tidligt, fastslår Keld Heick.

Hvor og hvornår

”End of the Rainbow” havde premiere torsdag den 21. februar på Bastionen i Nyborg, hvor forestillingen spilles frem til søndag den 17. marts. Onsdag, torsdag og fredag er fra kl. 19.30. Lørdag og søndag går tæppet allerede kl. 15.

Billetter kan købes her (link fjernet)