Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hvis man har svært ved at forstå, hvorfor 83-årige Ulla Hald gennem 60 år har camperet på Fjellerup Strands Camping og fortsat opholder sig der i hele sæsonen fra midt i marts til den 20. september, kan man bare aflægge hende et besøg. Så vil man hurtigt forstå hendes valg.
– Når jeg sætter mig op i sengen om morgenen og kigger ud ad vinduet i campingvognen, kan jeg se ned til vandet, hvor der af og til er 20 sæler, der hygger sig. Det er ikke mange forundt. Her i Fjellerup kan man i øvrigt se både solopgang og solnedgang fra samme strand, fortæller Ulla, som har et livslangt forhold til områdets natur:
– Jeg er født og opvokset i nabobyen Stenvad. Og som børn under krigen cyklede vi til Fjellerup og badede. Vi lagde cyklerne ned i åen, så dækkene ikke punkterede i sommervarmen. Og vi havde rabarbersaftevand med, som vi også puttede i åen for at køle det ned, husker hun.
– Som 18-årig mødte jeg Tom, som jeg blev gift med. Han var oprindelig skomager og blev siden ansat i bilfirmaet Bülow i Aarhus og senere hos Volvo. I samme periode arbejdede jeg blandt andet på telefoncentralen i Ryomgård, i bagerforretning og på cafeteria. Og efter at have boet i Aarhus i nogle år flyttede vi i 1963 til Grenaa, hvor jeg bor den dag i dag, fortæller Ulla.
Guldbryllupsparret Keld og Hilda har opskriften på det holdbare ægteskab. Læs her.
– Vi fik to drenge. Den ene blev dog desværre kun 19 år gammel. Dødsårsagen var en sprængt hovedpulsåre, fik vi at vide. Vores anden søn, Jens Arne, er i dag 58 år. Et enkelt barnebarn er jeg også beriget med.
Ulla kom første gang til Fjellerup Strands Camping som campist i 1958. Og fra 1965 og frem tilbragte hun, manden og børnene hver sommer på stedet.
Læs også: Et liv med camping og kærlighed
– Én eneste gang forsøgte vi os med en anden campingplads på en tidligere frugtplantage ved Skanderborg. Det forsøg gentog vi aldrig. Vi ville hjem til Fjellerup.
– Vi begyndte med et spejdertelt. Det blev udskiftet med et villatelt. Og i dag er jeg på campingvogn nummer seks. Jeg fortsatte med at komme her, efter at min mand døde i 2002. Og i dag er jeg en af de over 100 gæster, der tilbringer hele sæsonen her hvert eneste år. Vi kender efterhånden hinanden godt. Og det gode ved at være her er det sammenhold, vi har. Vi hjælper altid hinanden med at stille telte op. Og når nogen skal en tur til Brugsen, spørger de altid, om der er andre, der skal have noget med.
Læs også: Plejehjem med campingvogn
– Vi går ture, spiller petanque og snakker sammen. Og vi er mellem fem og otte piger, der altid går til banko i Aktivitetshuset, hvor vi også tit hjælper til, når der er fødselsdage og den slags, fortæller Ulla, der desuden holder meget af at sidde for sig selv og løse krydsord.
– Og så har jeg gennem de seneste seks år haft en ven, der hedder Svend. Faktisk har vi kendt hinanden i mange flere år, men har fundet sammen, efter at hans samlever døde i 2010. Vi bor hver for sig hjemme i Grenaa, og han kommer også tit her i Fjellerup.
– Jeg har min bil med hertil og har lige fået mit kørekort forlænget for 15 år mere. Men hvis jeg skal et smut til Bønnerup Havn, tager jeg min nye elcykel. Jeg bruger også gåbenene meget. Det hele skal jo holdes ved lige, siger hun med et smil.
Læs også om camping med de firbenede. Og nyd de skønne billeder.