Et minde at kramme: Anja syr bamser, der mindsker savnet

En kjole, der er blevet båret til mange fester, en yndlingsskjorte eller en sparkedragt. Det tøj, vi går med, får affektionsværdi, ikke kun for os selv, men også for andre. Sådan ser Anja Pedersen på det efter en sommer, hvor bestillingerne fra fremmede, der ønsker en af hendes mindebamser, er rullet ind.

– Nogle skriver til mig og siger, at de ikke ved, hvad de skal gøre med tøjet, siger Anja, som vurderer, at omkring 80 procent af de bestillinger, hun får, kommer fra folk, som har mistet.

– Der er et helt liv og minder og følelser forbundet med det tøj, som personen har haft på. Mange afleverer tøjet til genbrug, men måske der er nogle yndlingsstykker imellem, som man ikke har lyst til, at andre skal gå i, forklarer Anja.

Rundt omkring i stuen og på førstesalen i det hus, som Anja deler med sin mand, Kenneth, og deres tre børn i Slagelse, står poser fyldt med tøj. Vedlagt tøjet er breve, skrevet i hånden eller på computer, hvori der står, hvilken bamsemodel afsenderen ønsker sig. Indimellem står der også et par linjer – nogle gange flere – om personen, som ejede tøjet. Det sker især, hvis vedkommende ikke længere er i live.

– Jeg synes faktisk, det er rart at få historien om den, tøjet har tilhørt, siger Anja.

Det tøj, hun modtager, klippes i mindre dele og sættes sammen på ny, så flere stykker tøj indgår i den samme bamse.

Undervejs sker det, at Anja føler en forbindelse til den person, hvis tøj hun har i hænderne.

– Det er, som om en smule af personen følger med over i bamsen, siger hun.

Fra sygepleje til syerske

Anja er 32 år og uddannet sygeplejerske. Mens hun stadig studerede, lærte hun sig selv at bruge en symaskine, så hun kunne sy sengetøj og tøj til sin nyfødte søn, Sebastian.

– Når jeg ser det tøj, bliver jeg altid sentimental. De er jo så små i så kort tid, siger Anja, som også syede til de næste to børn, hun fik.

– Mit første barn gjorde mig til mor. At jeg har fået flere børn siden, gør ikke den følelse mindre speciel, fortsætter hun.

I dag er Sebastian fyldt 12 år, og det er efterhånden et godt stykke tid siden, at han har kunne passe de bittesmå bukser og bluser, som hans mor syede til ham og hans to yngre brødre. Ikke desto mindre nænnede Anja ikke at skille sig af med nogen af delene, før hun sidste vinter faldt over et mønster til en bamse og satte sig for at sy den.

– Pludselig gik det bare stærkt, siger Anja, som delte sin første bamse på sociale medier og snart blev spurgt, om hun ville lave flere på bestilling.

Efter fem år på en akutafdeling har Anja for nyligt valgt at sy bamser på fuld tid i stedet for at fortsætte som sygeplejerske.

– Jeg elsker at være sygeplejerske, siger Anja, som dog ikke elskede den travle hverdag på hospitalet.

– Vi prioriterer jo det allermest alvorlige på en akutafdeling, så det er ikke altid, du når at være alt det for dine patienter, som du gerne vil, og det kan godt give en lille knude i maven, når dagen er forbi, siger Anja, som før hun sagde op, ofte følte sig stresset.

Ikke at symaskinen kræver færre timer af Anja end hospitalet.

For at kunne følge med efterspørgslen åbner hun kun for nye bestillinger i to uger ad gangen, ligesom hun gør opmærksom på, at der godt kan være ventetid på bamserne. Anja ser ingen grund til at stresse sig selv unødvendigt.

– Der er jo ingen, der dør, hvis jeg ikke når at sy en bamse færdig i dag, smiler Anja.

Mor i en bamse

Egentlig havde Anja ikke tænkt, at mindebamserne også kunne hjælpe efterladte, som savner en afdød. Ikke før hun tidligere på året hørte, at hendes kammerat fra folkeskolen netop havde mistet sin kæreste, som døde pludseligt og uventet af komplikationer efter en kikkertoperation i en alder af 27 år.

Parrets halvandet år gamle datter skulle nu vokse op uden sin mor, og den tanke var svær for Anja at bære, så hun kontaktede sin folkeskolekammerat og spurgte, om han kunne tænke sig, at hun syede en mindebamse til hans lille datter.

– Så kom han med noget tøj, og jeg fik morens navn trykt på bamsens ene fod og datterens på den anden, siger Anja, som tydeligt husker, hvor rørt og taknemmelig hendes gamle kammerat blev, da han senere modtog bamsen.

– Det kan godt være, at der er en ulyksalig årsag til, at de skal have bamsen, men hvis den kan hjælpe med at skabe en forbindelse til hende, så betyder det noget, siger Anja, som siden har syet mange bamser af samme slags.

Sorg har ingen alder

Selv om Anja er glad for at kunne bidrage med noget, der måske kan lindre savnet, er det samtidig svært for hende ikke at lade sig påvirke af de skæbner, hun møder undervejs.

Nogle tror ellers, at hendes baggrund som akutsygeplejerske gør mere modstandsdygtig, men sådan forholder det sig ikke. Især ikke, når der er børn involveret.

– Når jeg læser breve fra andre forældre, der har mistet et barn, så rører det mig selvfølgelig på en anden måde. Et af de første breve, jeg læste, fulgte med en pakke med babytøj fra en pige, der kun blev to år. Jeg tudbrølede, husker Anja.

Bamserne syr hun både til børn og voksne. En er netop sendt afsted til en ældre mand, som for nylig mistede sin kæreste gennem 12 år. Barnebarnet henvendte sig til Anja og sørgede for, at hun fik, hvad hun skulle bruge for at kunne lave en mindebamse til hendes bedstefar.

– De fandt hinanden sent i livet, men barnebarnet vidste, hvor meget hun havde betydet for ham. Sorg har jo ikke nogen alder, siger Anja.