Evy er vores ”støttepædagog”: Vi har verdens bedste søster

Hvis telefonselskaberne var smarte, ville de kappes om at ansætte Evy Skov Larsen fra Kastrup. Hun er 69 år og pensionist − og hun ved alt om telefoner. Det er hendes skyld, at alle hendes søskende har hver sin topmoderne smartphone og kan bruge den.

Men på den anden side: Evy har slet ikke tid til at være ansat mere. Hun er − som hendes søskende siger − ”støttepædagog” for sine fire søstre, og det betyder, at hun er den, der kører dem til læge, sygehus, ordner telefoner, finder på hjælpemidler og sågar skaffer autografer. Derfor er det en meget enig søskendeflok fra Amager i København, der har indstillet deres lillesøster Evy til at få Familie Journals julekurv.

Engang var de otte børn, som voksede op hjemme hos Ellen og Ejnar, kaldet Fip, på Saltværksvej i Kastrup. To drenge og seks piger: Margot, Villy og Verner, Minna, Judi, Birthe, Randi og så endelig lillesøster Evy. Nu er der kun de fem sidstnævnte piger tilbage. Som det desværre også er i resten af Danmark, lever mændene i kvindernes liv ikke så længe som deres kvinder, så der er kun én mand tilbage i søstrenes familie: Mogens, som er gift med Minna, og som godmodigt kalder alle søstrene ”sit harem”.

Hvis man i ordet ”harem” lægger, at det skulle være særligt blide og omgængelige kvinder, så er det ikke tilfældet her. Søstrene på Amager er kvinder, som har levet lange liv, de har hver især arbejdet, opfostret børn, passet hus, hunde og heste. De er kvinder, som kan selv og siger tingene ligeud. Det gjorde man i familien Skov Petersen.

Voksede op sammen

− Evy var den yngste, og hun blev meget forkælet, er søstrene enige om, og så kan Evy protestere lige så tosset, hun vil. Når de store piger har talt, så er det sådan, det er, men de er alle lige gode venner for det. De bor alle i nærheden af hinanden, og sådan har det været, siden de voksede op i en toværelseslejlighed på første sal.

− Vores far var chauffør og arbejdede for vognmanden, som boede nedenunder. Mor og far og vi otte børn boede ovenpå med lokum i gården − det var os, der opfandt stepdansen, sagde vores moster altid, husker Birthe.

Pigerne ”kom i huset”, blev gift og fik selv børn. De begyndte i etværelseslejligheder, og det var stort pludselig at være frue og gå hjemme. Minna blev også tidligt gift.

− Kvinderne skulle jo ikke ud og arbejde, når først de havde fået børn. Så havde vi jo vores at se til, og jeg fik først et halvdagsjob, da vores børn var blevet lidt ældre og gik i skole, fortæller Minna.

Læs også: Det er en stor glæde at have mange børn

Evy tør og kan alt

Nu er der snart gået en menneskealder. De har mistet tre søskende, ægtemænd er kommet og gået, nogle er blevet skilt, andre er blevet enker. De har børn, børnebørn og oldebørn. De har grå hår og fornuftige sko. Men særlig fornuftige er de ikke blevet, siger Evy, som har fået en livsopgave i at holde øje med sine søskende.

− Jeg ringer gerne til dem hver især hver dag for lige at høre, hvordan det går. Så siger Randi: ”Hvorfor gør du det? Vi ses jo senere,” fortæller Evy og ryster på hovedet.

− Der er jo en, der skal holde øje med dem, for hvordan skal de ellers komme til læge, øjenlæge eller andre undersøgelser på hospitalet, som alle jo skal til, jo ældre de bliver. Det er bedst, hvis jeg kører, siger hun med et sigende blik til sine søskende, der lader antyde, at hun kan køre en bil på betryggende vis.

Hvis man tror, at gamle mennesker har meget tid, tager man fejl. Evy og hendes søskende går til dart, linedance, koncerter og meget mere − og især til koncerter er det godt at have Evy med.

− Hun sørgede for, at jeg fik en autograf, da vi var til Kandis-koncert, fniser Randi, som ellers havde sagt til sig selv, at det turde hun godt at bede om. Men det turde hun altså ikke, og så er det godt at have en søster, som tør alting − og kan alting. For tilbage til det med telefonerne:

− Jeg har sagt, at vi alle fem er nødt til at have den samme model smartphone, for ellers kan jeg jo ikke hjælpe dem, hvis de laver kludder i det, siger Evy. Hun sætter telefonen op, forklarer og tegner på stift karton, hvordan man skal trykke på telefonen, hvis man vil bruge den til andet end at telefonere med. Det er også Evy, som kører ud, hvis en søster ikke har ringet i flere dage. For så er nogen måske kommet til at blokere telefonen, og det er kun Evy, der kan ordne det.

Vi burde alle have en Evy i vores liv, og Judi, Randi, Birthe og Minna er glade for, at lille, irriterende Evy netop blev deres lille, modige ”støttepædagog”.

Læs hele historien i Familie Journal, der er på gaden lørdag den 22. december.